Nyheder
Borgmesteren må vise anger
Radikale Venstre skriver i en pressemeddelelse fredag morgen: Social og Indenrigsministeriet dugfriske udtalelse vedr. de såkaldte PowerPoints stiller krav til, at borgmesteren/kommunaldirektøren udviser rettidig omhu i tiden fremover, samt at de sikrer, at alle byrådsmedlemmer betjenes efter lovens bogstav og får samme behandling. Borgmesteren udtaler, at han nu vil tage initiativ til dialog (om lukket) […]
Radikale Venstre skriver i en pressemeddelelse fredag morgen:
Social og Indenrigsministeriet dugfriske udtalelse vedr. de såkaldte PowerPoints stiller krav til, at borgmesteren/kommunaldirektøren udviser rettidig omhu i tiden fremover, samt at de sikrer, at alle byrådsmedlemmer betjenes efter lovens bogstav og får samme behandling.
Borgmesteren udtaler, at han nu vil tage initiativ til dialog (om lukket) politisk forhandlingsrum. Som det parti der har et vægtigt ansvar for at borgmesteren fik sin post januar 2014, vil vi stærkt opfordre ham til at droppe dette politiske spin, og i stedet lægge sig fladt ned, beklage/undskylde lovovertrædelsen over for offentligheden, og rette ind efter ministeriets anvisninger – og det er NU!
Borgmesterens drøm om et (lukket) forhandlingsrum vil dels betyde, at vi får et demokratisk underskud, hvor politiske parallelstrukturer vinder indpas, og den nødvendige demokratiske kontrol ikke kan udføres. Det kan hverken, borgerne, byrådet offentligheden, pressen eller forvaltningens medarbejdere være tjent med det er et skrækscenarium af værste skuffe.
Vi opfordrer til borgmesteren giver tegn på fortrydelse og droppe politisk spin det gør kun ondt værre.
Radikale søger svar på byrådsmøde
Radikale Venstre følger sin opfordring op og beder om at få afklaret to spørgsmål på byrådsmødet 5. september:
1. Borgmesteren bedes redegøre for hvilke konsekvenser han vil drage af Social- og Indenrigsministeriets klare afgørelse, hvor Randers Kommune på to punkter ikke har handlet i overensstemmelse med lovgivningen.
2. Hvorledes vil borgmesteren sikre, at han og byrådet fremover modtager en mere korrekt rådgivning på området?
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk