--Klik venligst-

Del på Facebook   Print siden

'Borgerne skal konfrontere politikerne'

Onsdag 8. oktober 2014 kl. 08:59

'Borgerne skal konfrontere politikerne'
34 borgere deltog i mødet på Hadsundvejens Skole.


'Borgerne skal konfrontere politikerne'
Jens Kristian Laursen (L), Bjarne Overmark (L) og Kasper Fuhr Christensen (Å).
'Jeg tror stadigvæk på konfrontationer.' Så klart meldte byrådsmedlem Bjarne Overmark (Beboerlisten) ud til et møde på Hadsundvejens Skole tirsdag aften.

Han henviste til skolelukningssagen i 2002, hvor daværende borgmester Michael Aastrup Jensen (V) blev forfulgt, og på et tidspunkt var han og Claus Hjort Frederiksen (V) indespærret på kasernen i timevis.

En anden gang kunne Michael Aastrup Jensen ikke forlade et ponystævne i Stevnstrup.

”Politikerne skal mærke et personligt tryk. Nu går de jo og gemmer sig i flyverskjul,” sagde Bjarne Overmark på mødet.

Direkte adspurgt, om han opfordrer borgerne til fysisk konfrontation løde det:

”Nej, men jeg vil gerne fortælle, hvilke midler som virker,” svarede Bjarne Overmark og konstaterede, at demokratiet er sat ud af kraft.

”Når man ikke kan råbe politikerne op, så virker konfrontationen,” mener Bjarne Overmark.

Senere fulgte Kasper Fuhr Christensen op:

”Det er lige før, jeg siger: Duk op før et byrådsmøde, og spær byrådssalen, indtil I får en debat med dem. Der er masser af muligheder, men det forudsætter, at man lover nogle ting, som vækker lidt mere opsigt, end det man laver nu.”

Politikerne skal se vælgerne i øjnene
Han mener, at borgerne har krav på, at politikerne kigger vælgerne i øjnene og forklarer, hvorfor de mener, som de gør, samt indgår i en dialog med borgerne.

Mødet var arrangeret af skolebestyrelsen på Hadsundvejens Skole og forældregruppen. Samtlige partier og lister i byrådet var inviteret til at deltage i dialogmødet. Kun Beboerlisten og Velfærdslisten mødte op. Panelet bestod af byrådsmedlemmerne Jens Kristian Laursen og Bjarne Overmark fra Beboerlisten, samt Kasper Fuhr Christensen fra Velfærdslisten.

Tættere på at planen opgives er tættere på
Kasper Fuhr Christensen sagde i sin indledning, at han håber på at borgerne fastholder et pres på politikerne.

”Efter min opfattelse er man markant tættere på, at disse skolelukningspartier opgiver deres planer,” sagde Kasper Fuhr Christensen.

Samtidig kunne Kasper Fuhr Christensen oplyse, at revisionsfirmaet BDO skal efterkontrollere beregningerne fra Ernest & Young.

”Hvordan man så kan kontrollere noget, man ikke kan se, fordi det er en forretningshemmelighed, bliver interessant at høre,” mener Kasper Fuhr Christensen. Derfor har han søgt om indsigt i al den kommunikation, som tilgår BDO.

Bjarne Overmark, Beboerlisten, kunne oplyse, at Ernest & Young i 2008 udnævnte Stein Baggers firma IT Factory til årets virksomhed.

”At benytte det samme firma til at udregne det talmateriale der ligger til grund for skolelukningerne er da bare festligt,” understregede Bjarne Overmark.

'I skal blive ved - stil politikerne til ansvar'
Jens Kristian Laursen, Beboerlisten benyttede lejligheden til at rose alle de aktive borgere, som har deltaget i demonstrationer, fremskaffelse af oplysninger og så videre.

”I skal blive ved. Bed om aktindsigt og stil de politikere, I kender, til ansvar,” opfordrede Jens Kristian Laursen.

Mette Mønster fra skolebestyrelsen på Hadsundvejens Skole havde håbet på, en større mødedeltagelse, men havde dog ikke nogen forventning om, at de partier, som anbefaler et ja til skolestrukturen, ville komme. Hun havde modtaget en venlig afvisning fra samtlige ja-partier, med henvisning til, at de havde deltaget på alle 6 borgermøder.

Stefan B. Runarsson efterspurgte metoder til at påvirke socialdemokraterne i byrådet. Han havde selv stemt på en socialdemokrat i tillid til bedre kerneydelser, velfærd og mindre ulighed. Nu er han dybt skuffet over at have stemt socialdemokratisk. Han er af den opfattelse, at han får et svar i øst, når han spørger i vest.

Larsen skrev til 26 politikere - fik fire svar
Finn Rytter Larsen
havde skrevet til samtlige tilhængere af strukturen. På det tidspunkt var der 26 tilhængere. Han havde modtaget svar fra de fire. Derfor var det hans opfattelse, at det er max to fra Socialdemokraterne og max to fra Venstre, som udtaler sig. De øvrige behøver slet ikke at sætte sig ind i tingene.

34 borgere deltog i mødet, hvor der blev oplyst, at der torsdag eftermiddag afholdes ”Halloween-uhygge mod skolelukninger”

Tekst og foto: Egon Thomsen/RANDERSiDAG



Kommentarer til artiklen:
Hvis fysisk blokade ikke er et overgreb, så ved jeg ikke hvad det er.
Og hvis der skal holdes nogen fast på et sted, så må det jo nødvendigvis foregå ved fysisk kontakt.
Denne debat er præget af at modstanderne af skolereformen kun kan se deres egen side af sagen. Der er altså også nogle borgere som er glade for reformen. Og som glæder sig til den.
Iøvrigt vil jeg bare sige, at hvis der sker det som Overmark og Fuhr Christensen opmuntrer til, så kan det kun føre til politianmeldelser af de personer der ikke kan opføre sig ordentligt.
Knud Hansen, 08-10-2014 17:30:37

Fysisk blokade - nu rabler det vist endnu mere for både Kasper Fuhr og Bjarne Overmark. De to mest økonomisk uansvarlige medlemmer der er er til at opdrive i nogen forsamling kan ikke få deres vilje - så nu skal der åbenbart anvendes udenomsparlamentariske metoder. Hvad man end mener om skoleforliget - så er det da ufatteligt de kan komme så langt ud.
Torsten Westh, 08-10-2014 16:36:10

God morgen, Knud Hansen. Gnid lige søvnen af øjnene, inden du udtaler dig.
" fysiske overgreb" og "skal denne gruppe så begynde at angribe ......."
Der blive talt om fysisk blokade som at spærre dem vejen, og det har intet at gøre med det du antyder, nemlig VOLD. Det lagde hverken Fuhr eller Overmark op til. Hvis nu du er vågen, kan du prøve at læse artiklen endnu en gang!
Finn Rytter Larsen, 08-10-2014 11:18:14

Nu skal hr. Overmark og hr. Fuhr Christensen vist til at passe på ørerne.
De opfordrer jo til fysiske overgreb.
Der er også borgere i denne kommune som er af anden mening end de to. Skal denne gruppe så begynde at angribe dem istedet for at holde en sober debat?
Så utiltalende som de fremstår i tale og handling, så kan det kun være et spørgsmål om tid før de bliver stillet til regnskab. Og nu lægger de selv op til at det godt må være fysiks.
Knud Hansen, 08-10-2014 10:26:58


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Forside

Antidepressiv medicin forbundet med øget risiko for at få epilepsi
Antidepressiv medicin forbundet med øget risiko for at få epilepsi
Forside
efter en hjernerystelse. Personer, som tager antidepressiv medicin, har større risiko for at udvikle epilepsi efter en hovedskade.
Ældre holder ofte ferie i hjemlandet – og flyver mindre end gennemsnittet
Ældre holder ofte ferie i hjemlandet – og flyver mindre end gennemsnittet
Forside
Ældre danskere er den gruppe, som oftest holder ferien i hjemlandet, og selv når de ældres ferie går til udlandet, så rejser de mindre med fly end unge og midaldrende danskere.
Sommeren er højsæson for trampolinskader
Sommeren er højsæson for trampolinskader
Forside
På trods af at trampoliner er både sjove og sunde at bruge for børn såvel som voksne, er den ikke altid helt ufarlig.
Seks ud af ti danskere ved ikke, hvordan forsikringen dækker billejen på ferien
Seks ud af ti danskere ved ikke, hvordan forsikringen dækker billejen på ferien
Forside
Lejer du bil på din ferie i Danmark eller udlandet, dækker din egen rejseforsikring ofte selvrisikoen.
Ny teknologi skal give superpræcise grundvandsmodeller
Ny teknologi skal give superpræcise grundvandsmodeller
Forside
Nyudviklet NMR-teknologi fra Aarhus Universitet kan blive gamechanger for 3D-modellering af grundvandsressourcer og jordbundsforhold.
135 cykelturister indtager Randers og omegn
135 cykelturister indtager Randers og omegn
Forside
I næste uge vil der fra mandag være et mylder af cyklister på de små veje omkring Randers.
Pas på brand i mejetærskerne under høsten
Pas på brand i mejetærskerne under høsten
Forside
Tørt vejr under høsten øger risikoen for brand i landmændenes mejetærskere. Men risikoen kan nemt mindskes, opfordrer Topdanmark.
Hver tiende dansker har rejst på ferie uden forsikring
Hver tiende dansker har rejst på ferie uden forsikring
Forside
I en ny rundspørge svarer én ud af ti danskere, at de på den seneste ferie i udlandet rejste "helt uden rejseforsikring".
Fire ud af fem danskere vil gerne arbejde videre efter pensionstidspunktet
Fire ud af fem danskere vil gerne arbejde videre efter pensionstidspunktet
Forside
Normalt betyder overgangen fra arbejdslivet til pension, at arbejdstøjet lægges definitivt på hylden, og at man i stedet helliger tiden til børnebørn, fritidsinteresser og rejser.
Randers Business Awards 2019
Randers Business Awards 2019
Forside
Randers Business Awards er en hyldest til erhvervslivet i Randers, og arrangeret at Biznet Randers.
Klik venligst


Klik venligst
Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld