Borgerne flytter, når rådhuset forsvinder – Nyt studie viser markante følger af kommunalreformen i 2007

Et nyt forskningsstudie kaster lys over de langsigtede følger af kommunalreformen i 2007, hvor antallet af kommuner blev reduceret fra 271 til 98. Forskerne fra CBS har analyseret udviklingen i de områder, der mistede deres rådhus – og konklusionen er tydelig: Når den offentlige administration forsvinder, følger borgere, arbejdspladser og økonomi ofte med ud af lokalområdet.

Job, skoler og værdier under pres

I kommuner uden eget rådhus er erhvervslivet blevet mærkbart svækket. Næsten hvert sjette private job er forsvundet, og antallet af lærerstillinger er faldet med omkring 20 procent. Også de offentlige administrative stillinger er halveret.

For borgerne har omstillingen været mærkbar i hverdagen. Afstanden til både job og offentlige tilbud er steget, mens huspriserne i gennemsnit er faldet med 16 procent. Samtidig viser data, at den erhvervsaktive befolkning er skrumpet med 4 procent, mens antallet af børn er faldet med 13 procent.

Ændret befolkningssammensætning

Studiet peger også på, at nye tilflyttere ofte har lavere indkomst og uddannelsesniveau end dem, der flytter væk. Det ændrer den socioøkonomiske profil i lokalsamfundene og påvirker både skatteindtægter og det lokale engagement. Ifølge forskerne skaber det en dominoeffekt, hvor færre arbejdspladser og længere afstande til servicefunktioner fører til yderligere fraflytning.

Ulig udvikling mellem by og land

Siden reformen har store kommuner som Esbjerg, Aalborg, Viborg, Aarhus, Odense og København oplevet vækst. Det samme gælder for nabo­kommuner tæt på de store byer. Omvendt har kommuner som Langeland, Lolland, Lemvig og Frederikshavn generelt mistet indbyggere.

Forskerne fremhæver, at reformen var tænkt som en vej til større effektivitet, men at den i praksis har medvirket til øget centralisering og større forskelle mellem land og by. De efterlyser derfor en tydeligere politisk retning for, hvordan Danmark skal udvikle sig geografisk.

Behov for afklaring

Ifølge studiet er der fortsat uklarhed om, hvorvidt Danmark skal acceptere en udvikling, hvor de store byer vokser på bekostning af mindre lokalsamfund. Forskerne mener, at konsekvenserne for både boligmarked, arbejdsstyrke og adgang til offentlige ydelser bør indgå i en mere grundlæggende politisk debat.

Fakta

• Forskerne har analyseret data fra 1996 til 2015.
• Kommunalreformen i 2007 reducerede antallet af kommuner fra 271 til 98.
• Tidligere studier har primært fokuseret på administrative gevinster.
• Det nye studie hedder “The domino effect: exploring residential mobility in the aftermath of municipal mergers”.