Del på Facebook   Print siden

Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig

Danmarkidag
Fredag 17. maj 2024 kl. 06:00

Boligejerne er energibevidste, men overvurderer standen af deres egen bolig
Gjensidige


To ud af tre boligejere mener selv, at deres bolig er i god eller meget god energimæssig stand, viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige. Men kun hver fjerde bolig har et energimærke i de to bedste kategorier A og B.

Mange boligejere er i de seneste år blevet mere energibevidste, og faktisk i så høj grad, at et stort flertal nu tænker over deres boligs energimæssige stand. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og EDC. Her svarer hele 8 ud af 10 boligejere, at de tænker over, hvilken energimæssig stand deres bolig er i.

Men tilsyneladende har en del boligejere et lidt for optimistisk billede af deres egen bolig. To ud af tre svarer nemlig i undersøgelsen, at de vurderer, at deres bolig er i god eller meget god energimæssig stand. Men samtidig viser tal fra Energistyrelsen, at det kun er hver fjerde danske bolig med et energimærke, der befinder sig i de bedste kategorier A og B.

”Det kan være udtryk for, at nogle overvurderer deres egen bolig og overser et potentiale for at tage hul på fornuftige og nødvendige energirenoveringer i deres bolig,” siger Lene Rasmussen, der er skadedirektør i Gjensidige.

Der er næsten 680.000 aktive energimærker for en- og flerfamiliebygninger i Danmark, viser de seneste tal, som Energistyrelsen har udleveret til Gjensidige. Et energimærke viser bygningens energiforbrug og hvilke forbedringer, det kan betale sig at gennemføre. Det er især nybyggeri, som kan opnå energimærke A, men ældre boliger kan også løfte deres energimærke væsentligt, hvis man sætter ind med de rigtige renoveringer, understreger Lene Rasmussen.

”For mange boligejere handler det om at overveje isolering af hulrum, udskiftning af vinduer og døre, og måske en ny energikilde. Men der er stor forskel på at energirenovere et gammelt og et nyere hus, og i nogle tilfælde er det faktisk godt, hvis energimærket kan løftes til C eller D,” siger Lene Rasmussen.

Når det gælder de boliger, som er i dårligst stand, så passer boligejernes svar heller ikke helt overens med fordelingen af ​​energimærker. Kun 9 procent af boligejerne mener selv, at deres bolig er i dårlig energimæssig stand, mens 20 procent af energimærkerne ligger i de dårligste kategorier E, F og G.

Energimærker påvirker afslaget ved bolighandler

Hos den landsdækkende ejendomsmægler, EDC, er det tydeligt, at energimærker har fået større betydning i de senere år. Her har man analyseret næsten 8.500 nyere bolighandler, og det viser sig, at sælgerne skal af med et større afslag, hvis energimærket ligger i den kedelige ende.

“Hvis en bolig har det dårligste energimærke G, så kan vi se, at køberne har fået næsten 9 procent i afslag. Hvis boligen derimod har et A-mærke, som er det mest energieffektive, så var det gennemsnitlige afslag på mindre end 3 procent,” siger kommunikationschef i EDC Jan Nordmann.

Han fremhæver, at der er mange andre faktorer, som også påvirker afslagets størrelse, og at de dårlige energimærker ofte bliver givet til ældre bygninger, hvor der kan være flere byggetekniske grunde til at give et afslag i prisen.

Et energimærke ranglister huses energiforbrug fra A, som er det bedste, til G, der er det mindst energivenlige. Der er et lovkrav om, at bygninger skal være energimærket, før de kan sættes til salg. Et energimærke varer i 10 år.

Om undersøgelsen:

Undersøgelsen er foretaget blandt 544 repræsentativt udvalgte boligejere over 18 år af © YouGov for Gjensidige i april 2024.






© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
10 tips til bedre it-sikkerhed i ferien
Danmarkidag
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Skader for 40 millioner kroner sidste år: Mange danskere oplever utryghed ved løse hunde
Danmarkidag
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Bliver du ramt af nostalgi? Den legendariske Nimbus genopstår - som el-cykel
Danmarkidag
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Falck klar til at udbrede løsning: Adgang til krisepsykolog kan hjælpe øjenvidner
Danmarkidag
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Forløbsplaner kan nu også findes på sundhedsjournalen
Danmarkidag
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Alm. Brand forlænger aftale med Håndboldkvinderne og bliver ny sponsor for Håndboldskolerne
Danmarkidag
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Mange ved ikke, hvor strømmen kommer fra, men interesserer sig for elpriserne
Danmarkidag
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Stigning i stress blandt unge danskere: Ny app kan hjælpe
Danmarkidag
Nordea-fonden åbner pulje på 40 mio. kr. til naturprojekter
Nordea-fonden åbner pulje på 40 mio. kr. til naturprojekter
Danmarkidag
3F mener, at kriminelle skal frakendes ret til at drive virksomhed - hvad mener du?
3F mener, at kriminelle skal frakendes ret til at drive virksomhed - hvad mener du?
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder