Kultur

Børneloppemarked på Kirketorvet lørdag den 26. april

Lørdag den 26. april 2025 forvandles Kirketorvet i Randers til et hyggeligt loppemarked fyldt med underholdning, leg og gode fund.

Børneloppemarked på Kirketorvet lørdag den 26. april
Foto: Operaen
Af Nanna Madsen 15. marts 2025

En sjov og hyggelig dag for hele familien 

Børneloppemarkedet, der arrangeres af Operaen i samarbejde med Sparekassen Kronjylland, er en tilbagevendende begivenhed, hvor børn får mulighed for at sælge deres gamle legetøj, tøj osv., så andre kan få gavn af det.  

Der er lagt op til en hyggelig dag for hele familien. Børn og voksne kan nyde musikalsk underholdning fra Little Chubbies og Operaens minidisko. Der vil også være kreative stande, ansigtsmaling og hoppeborg. Sparekassen Kronjyllands maskot, Kronse, kigger forbi, og Operaens maskotter, Minnie og Mickey, vil også gæste arrangementet. 

Der vil være rig mulighed for at slå sig ned på de opstillede siddepladser og nyde en hyggelig stund med familien. Mad, drikke, slushice og popcorn kan købes på pladsen.

Danmark bedste fantasy festival Hjelm Dyb-Festival kalder på eventyrere – og sponsorer

Læs også: Danmark bedste fantasy festival Hjelm Dyb-Festival kalder på eventyrere – og sponsorer

Vil du sælge ud? 

35 boder vil være opstillet på Kirketorvet, hvor alt fra bamser og brætspil til børnetøj og samlekort kan skifte hænder. For 250 kr. kan man leje en standplads, der inkluderer et opstillet bord med hvid dug, og for 50 kr. ekstra kan man tilkøbe et ekstra bord. 

For de familier, der ønsker at booke en stand og sælge ud, er det en god idé at være hurtig, da pladserne plejer at blive udsolgt hurtigt. Book en standplads her: https://www.operaenranders.dk/event-details/borneloppemarked-lej-en-stand 

Tag familien med til børneloppemarked på Kirketorvet og oplev en dag fyldt med sjov og hygge. 

Tidspunkt: lørdag den 26. april 2025 kl. 10.00-14.00 

Sted: Kirketorvet, Randers

Naturens farver og lokale motiver skaber glæde på Teglgården i Als

Læs også: Naturens farver og lokale motiver skaber glæde på Teglgården i Als

Sci-Fi-Con 2025: En fantastisk weekend i Randers fyldt med fantasi, frieri, fødselsdag og fællesskab

Læs også: Sci-Fi-Con 2025: En fantastisk weekend i Randers fyldt med fantasi, frieri, fødselsdag og fællesskab

Tilmeld dig vores nyhedsbrev