Kultur

Børneloppemarked og sjov for hele familien i midtbyen på lørdag

Operaen inviterer til årets første børneloppemarked med 35 boder, underholdning og festlige aktiviteter for børn og voksne

Børneloppemarked og sjov for hele familien i midtbyen på lørdag
Foto: Operaen
Af Dinny Eriksen 23. april 2025

Lørdag den 26. april klokken 10 til 14 bliver Kirketorvet i Randers midtby forvandlet til et sandt paradis for børn og barnlige sjæle, når årets første børneloppemarked løber af stablen. Bag arrangementet står Operaen Randers, som har sammensat en dag fyldt med shopping, leg og oplevelser for hele familien.

35 boder og masser af underholdning

Der bliver rig mulighed for at gøre et godt fund blandt de 35 boder, hvor du kan finde alt fra børnetøj og legetøj til interiør til børneværelset. Samtidig er der sørget for masser af aktiviteter, der sikrer, at både børn og voksne får en festlig dag i midtbyen.

På programmet er blandt andet hoppeborg, ansigtsmaling, musikalsk underholdning, kreative stande og besøg af kendte maskotter. Arrangementet er skabt for at samle byens borgere og skabe liv i midtbyen.

Grøn oase genåbner: Rådhushaven vender tilbage til Randers centrum

Læs også: Grøn oase genåbner: Rådhushaven vender tilbage til Randers centrum

Sparkassen Kronjylland støtter op

Det er Sparkassen Kronjylland, som har valgt at sponsorere arrangementet, og de bakker op om initiativer, der styrker fællesskabet i Randers.

“Vi er sammen om Randers,” lyder det fra Sparkassen Kronjylland, som ser frem til en dag med glade børn og fyldte gader.

Opbakning fra byens borgere er vigtig

For Trine fra Operaen Randers er det en stor glæde at stå bag et arrangement, der samler folk om en god oplevelse:

“Det er en kæmpe fornøjelse at kan få lov til at skabe rammerne for sådan en festdag. Vi håber, at så mange som muligt har lyst til at komme forbi og være med, for alle arrangementer afhænger jo af opbakning af de besøgende,” siger hun.

Stadig ledige stande

Der er stadig mulighed for at sikre sig en stand på loppemarkedet, hvis man har børneting, der trænger til at skifte hænder. Standpladser kan bookes via Operaens hjemmeside: Book en stand her.

Yderligere information om arrangementet kan findes på Facebook-begivenheden “Loppemarked på Kirketorvet.”

Tal som Yoda og drik slush-ice: En sjov dag på året

Læs også: Tal som Yoda og drik slush-ice: En sjov dag på året

Fjordens Dag byder på sejltur med historisk skib i Randers Fjord – Tag med “Lillebjørn” til Kanaløen

Læs også: Fjordens Dag byder på sejltur med historisk skib i Randers Fjord – Tag med “Lillebjørn” til Kanaløen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev