Annonce
Del på Facebook   Print siden

Børnehavebørn øver sig i at blive trafiksikre

Randers
Torsdag 25. november 2021 kl. 09:00

Børnehavebørn øver sig i at blive trafiksikre
Børnehavens parkeringsplads er lavet om til trafikøveplads, så børnene kan lære at cykle og gå i trygge rammer.


Af Carina Kondrup

Børnehavebørn øver sig i at blive trafiksikre

I november måned har Børnehuset Æblehaven haft fokus på trafik i mange aktiviteter med børnene. Målet er at øge børnenes opmærksomhed og bevidsthed, når de bevæger sig rundt i trafikken.

42 børnehavebørn i Børnehuset Æblehaven har flere gange om ugen været på gåture i børnehavens nærområde, hvor de har lært at bruge deres syns- og lyttesans. Derudover har de lært om trafikskilte, cyklet på løbecykler på øvebaner og danset stopdanse med røde og grønne skilte:

"Mange børn forventer, at alt, der handler om trafik, er voksenstyret. Det vil vi gerne lave om på ved at give børnene redskaber til at blive mere bevidste og opmærksomme i trafikken, " siger Charlotte Lund, pædagog i Børnehaven Æblehaven.

Børnehaven har været i gang med trafiktemaet i tre uger. Pædagogerne kan allerede se, at der er sket en udvikling:

"Når vi er ude at gå en tur, er gåturen blevet en opgave i sig selv for børnene. De er utroligt begejstrede og stolte over at kunne stoppe op og se og lytte efter trafikken ved en fodgængerovergang," siger Charlotte Lund og tilføjer:

"Det er vigtigt, at de i en tidlig alder lærer gode rutiner, så de kan klare sig i trafikken. Mange af børnene skal jo i skole til sommer, så det er en nødvendigt, at de lærer at passe på sig selv i trafikken."

Børn opdrager forældre

Børnehuset har en opslagstavle i børnehaven. Her sætter børnene skilte på tavlen hver morgen, der viser, om de er kommet til børnehave på cykel, i bil eller på gåben:

"Børnene er vilde med vores trafiktema. Det er dem, der opdrager deres forældre. Det hører vi fra forældrene. De fortæller, at deres børn retter på dem, hvis de glemmer at dreje hovedet, når de skal krydse en vej sammen med deres børn," fortæller Charlotte Lund



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Danmark er milevidt fra mål om grøn energi på land - men Randers i top på vindmøller
Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder