Annonce
Del på Facebook   Print siden

Børnefamilie nød solen og fællesskabet til Fjordløbet

Randers
Tirsdag 16. august 2022 kl. 12:00

Børnefamilie nød solen og fællesskabet til Fjordløbet
Christina Pedersens to børn Clara og Malthe, der står til højre i billedet, har begge deltaget i Fjordløbet, siden de var 4 år gamle.


Af Carina Kondrup

Børnefamilie nød solen og fællesskabet til Fjordløbet

Fjordløbet bød på masser af sol, sommer og glade cyklister i alle aldre søndag den 14. august. I familien Pedersen er Fjordløbet en tilbagevendende årlig tradition, hvor børn og voksne samles til en aktiv dag på to hjul.

Knap 1000 ryttere sprang i sadlen til årets Fjordløb den første søndag i Randers Festuge.

Deltagerne kunne vælge mellem fire forskellige ruter på henholdsvis 15, 30, 53 og 102 kilometer.

Blandt de mange deltagere var Christina Pedersen, hendes to børn Clara på 7 år og Malthe på 10 år samt børnenes ven Lucca på 9 år. De fire cyklede 30 kilometer ruten. Hendes mand og søn på 8 år havde valgt at cykle ruten på 53 kilometer:

" Jeg har ofte været med til Fjordløbet sammen med mine forældre, da jeg var barn. Det er en hyggelig tradition, som jeg har videreført til min egen familie," fortæller Christiane Pedersen:

"Vi er en aktiv familie, der alle kan lide at cykle. Det er derfor dejligt, at vi kan være sammen om at deltage i løbet og hygge os, mens vi bevæger os rundt på de smukke ruter, og så holder cykling børnene væk fra skærmen."

Måling af bodyage: Et populært tilbud

Randers Cykelby giver hvert år tilskud til børn og unge under 16 år, der deltager i Fjordløbet.

Cykelbyen har også en stand ved start- og målstregen med cykelaktiviteter til børnene og tilbud om måling af deltagernes bodyage.

Ulla Halkjær var én af de mange ryttere, der tog imod det populære tilbud:

"Jeg har været med til Fjordløbet flere gange og har også tidligere fået målt min bodyage. Denne gang fik jeg den positive nyhed, at min krops alder er yngre end den alder, der står på min dåbsattest. Til gengæld skal jeg holde øje med min fedtprocent. Det er super godt at få et lille skub, så jeg kan holde øje med min sundhed inden næste Fjordløb, hvor jeg sikkert også skal have målt min bodyage," siger Ulla Halkjær.

På cykelbyens stand kunne rytterne også svare på spørgsmål om cykling i Randers og vinde sadelovertræk og halsedisser:

"Det er dejligt at snakke med så mange glade mennesker, der nyder solen og samværet efter en frisk cykeltur. Fjordløbet er jo for alle. Både dem, der vil cykle rigtig langt, og de deltagere, der vil hygge sig en dag sammen med kollegaer, naboer og familien," siger Birgit Berggrein, projektleder for Randers Cykelby.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Torsdagens strømpris
Torsdagens strømpris
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Op mod 235.000 danskere ventes at samle affald i natur og by - 4500 tilmeldt i Randers
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder