Nyheder

Børn, voksne og bamser i massevis gæstede Regionshospitalet Randers

Søndag d. 1. september slog Regionshospitalet Randers endnu engang dørene op til Åbent Hospital. Godt 900 børn og voksne kiggede forbi.

Børn, voksne og bamser i massevis gæstede Regionshospitalet Randers
Kreditering: Helle Brandstrup Larsen
Af Benedikte Jensen 2. september 2024

Efter søndagens Åbent Hospital må bamserne i Regionshospitalet Randers’ område være blandt de mest velbehandlede i Danmark. 

I de tre timer som arrangementet varede strømmede det nemlig ind med godt 900 børn og voksne, der i selskab med bamser og andre krammedyr fik fyldt rygsækken op med ny viden og oplevelser. 

– Det har været helt fantastisk, at så mange i alle aldre har taget sig tid til at komme og blive klogere på alt det, vi arbejder med her på hospitalet, siger sygeplejefaglig direktør Mette Bærentsen. 

Aabent Hospital 2024 1668
Kreditering: Helle Brandstrup Larsen

Aktiviteter i massevis
Der var blandt andet mulighed for at prøve kræfter med at dosere og blande medicin, lytte på et hjerte, se hvordan et barn kommer til verden, blive klogere på øre-, næse- og halsoperationer, tage en tur på kørestolsbanen og rigtigt meget andet. 

I bamseklinikken kunne syge og tilskadekomne bamser både få lagt gips, forbindinger og blive skannet. Og til de lækkersultne stod Patientkøkkenet klar med smagsprøver. 

Var man nysgerrig på at komme med bag kulisserne så gik turen både til Akutafdelingen, hospitalets nye CT-afsnit og Patientkøkkenet. 

Aabent Hospital 2024 1617
Kreditering: Helle Brandstrup Larsen
Aabent Hospital 2024 1575
Kreditering: Helle Brandstrup Larsen
Hornbæk Skole søger ny lærer til barselsvikariat: En mulighed for dig, der brænder for engelsk og matematik

Læs også: Hornbæk Skole søger ny lærer til barselsvikariat: En mulighed for dig, der brænder for engelsk og matematik

Vejrskifte på vej: Foråret tager en våd drejning tirsdag

Læs også: Vejrskifte på vej: Foråret tager en våd drejning tirsdag

/ritzau/

Tilmeld dig vores nyhedsbrev