Annonce
Del på Facebook   Print siden

Børn er også blevet dyrere: Flere køber barnevognen brugt i Randers

Randers
Lørdag 22. april 2023 kl. 17:00

Børn er også blevet dyrere: Flere køber barnevognen brugt i Randers
Ifølge beregninger fra Finanstilsynet, lavet inden Ukraine-krigen og inflationen tog fart, koster udstyret til et enkelt barn op til 25.000 kroner, hvis alt købes fra nyt. Foto: PR.


Det er blevet sværere for forældre at finde de mange tusinde kroner, babyudstyr som autostol og barnevogn koster. Flere tyr til genbrug på de dyre poster, og det mærkes hos Børneloppen i Randers.

Der skal udstyr til, når en lille ny melder sin ankomst, og de små kan mærkes på budgetterne rundt omkring i de østjyske hjem – især ovenpå de mange prisstigninger. Ifølge en udregning fra Finanstilsynet, lavet inden Ukraine-krigen og inflationen tog fart, beløber udstyr som barnevogn, autostol, klapvogn og lignende engangsudgifter i forbindelse med et barn sig til 25.000 kroner, hvis det købes fra nyt, og det har fået flere til at vælge brugt babyudstyr.

Hos Børneloppen i Randers mærkes det tydeligt, at børnefamilierne er blevet mere presset på økonomien. De sælger i dag 20 procent flere barnevogne, autostole, klapvogne og lignende, end de gjorde for bare et år siden.

– Babyudstyr til første barn som barnevogn, autostol, klapvogn og alt i den dur er poster, der virkelig man mærkes på budgettet, og i de her tider mærkes det jo kun endnu mere. Vi ser mange nye kunder med store maver, der er på tur efter ikke bare tøj i de helt små størrelser, men også den perfekte brugte barnevogn til en god pris, siger Jacob Thylstrup, der er er indehaver af Børneloppen i Randers.

For en typisk børnefamilie er det ifølge beregninger, som Danske Bank har lavet på tal fra Danmarks Statistik, blevet 2950 kroner dyrere om måneden at købe de samme dagligvarer end for et år siden.

Forbrugeradfærd i hastig forandring

Udover engangsudgifterne til de dyre poster som barnevognen, kommer der også de faste månedlige udgifter til bleer, tøj og mad, når man skal være forældre. Ifølge Finanstilsynets beregninger beløber det sig til 3000 kroner per måned for et enkelt barn uden udgifter til pasning. Derfor er det, ifølge lektor i forbrugeradfærd Ole Storm Jørgensen, blevet mere naturligt at overveje, hvordan man kan spare på de dyre poster ved forældreskabet.

– På kort tid har vi ændret vores mindset fra at forbruge til at have brug for. Vi har fået bevidstheden om, hvad vi rent faktisk skal bruge – krisen har på den måde været perfekt til at ændre vores forbrugsadfærd. Og hvorfor købe en Odder-barnevogn til 13.000 kroner, hvis man kan få en helt fin brugt én til 7000? siger Ole Storm Jørgensen, der er lektor i forbrugeradfærd og detailhandel ved institut for Dansk Detailhandel på Erhvervsakademi Dania.

– Fordi det økonomiske incitament til at købe genbrug er der lige nu, stopper vi op og tænker over, hvad det er for en verden, vi lever i. Inflationen kommer oveni en forsyningskrise og skubber hurtigere til en proces, der allerede var i gang. Vi er gået fra, at genbrug var en megatrend til, at det er blevet en helt naturlig del af vores adfærd, tilføjer Ole Storm Jørgensen.

Halverer prisen

Hvor de helt nye barnevogne kan koste fra et par tusinde kroner og op til 20.000 kroner, vil de brugte typisk koste halvdelen, vurderer de hos Børneloppen.

– Det er jo andre forældre, der typisk sælger deres brugte ting her hos os, og derfor vil priserne også variere en hel del. Men generelt set vil jeg sige, at priserne i hvert fald bliver halveret i forhold til nyprisen, når man kigger på de dyrere investeringer som barnevogne og klapvogne, siger Jacob Thylstrup.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Lørdagens strømpris
Lørdagens strømpris
Randers
Lidl forlænger muligheden for at købe lidt billigere frugt og grønt
Lidl forlænger muligheden for at købe lidt billigere frugt og grønt
Randers
Dyr i naturnationalparker skal behandles ordentligt - også i Naturnationalpark Fussingø
Dyr i naturnationalparker skal behandles ordentligt - også i Naturnationalpark Fussingø
Randers
Stig Tøfting-forestilling kommer til Randers
Stig Tøfting-forestilling kommer til Randers
Randers
Etablering af de to første naturnationalparker igangsættes
Etablering af de to første naturnationalparker igangsættes
Randers
Randers: GEUS-rapport er godt nyt
Randers: GEUS-rapport er godt nyt
Randers
Coop Cookies Hazelnut Cream & Chocolate kaldes tilbage
Coop Cookies Hazelnut Cream & Chocolate kaldes tilbage
Randers
Ny opdatering gør det nemmere at aktivere MitID app
Ny opdatering gør det nemmere at aktivere MitID app
Randers
Mød jobcentret i midtbyen hver onsdag
Mød jobcentret i midtbyen hver onsdag
Randers
Fra i dag kan udsatte børnefamilier søge vinterhjælp hos Røde Kors
Fra i dag kan udsatte børnefamilier søge vinterhjælp hos Røde Kors
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder