Kultur

BMX- og skateranlæg indviet i nordbyen

Redaktion
Af Redaktion 21. august 2016

Institutionsleder Birgitte Kaas Sørensen, Jennumparkens fritidshjem, indledte indvielsen med følgende tale:

Vi ønsker hinanden tillykke,
Det her er jo noed, der vil rykke!

Kom gerne og gi den en skalle,
Her skulle vær plads nok til alle.

Kom unge, kom børn, lad det rulle,
Vi håber, at alting vil funke til fulde.

Tusinde tak til jer, der har givet,
Støtten vil gavne her ude i livet.

Opgaven kræver en stor økonomi.
Vi håber stadig, at flere vil gi.

Tak til Lasse og hele det dygtige team.
I har virkelig gjort dette til en dream

Ann har søgt at indsamle penge,
Gjort det med meget stor ildhu og længe.

Martin har sørget for maden til alle.
Hjælp mig dem begge herop at kalde.

Stor tak til jer for en indsats enorm.
Snart kan vi alle ta Byggern med storm.

Banen vil snart være åben for hjul.
Nu gir jeg ordet til hr. Anders Buhl.

Talen sluttede med, at ordet blev givet til byrådsmedlem samt formand for Børn- og Skoleudvalget Anders Buhl-Christensen (V), som roste dette initiativ og det store arbejde som lå bag.

Snoren blev ‘klippet af en cyklende BMX-kører, og så var der et forrygende show med All Access BMX Freestyle Team.

Anders Buhl-Christensen og Birgitte Kaas Sørensen blev budt på banen, hvor så BMX-kørerne i fuld fart skulle svæve over dem på deres cykler.

En fantastisk indvielse med godt vejr og glade besøgende!

* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk