Annonce
Del på Facebook   Print siden

Blodhunden fra Paris

Onsdag 19. november 2014 kl. 11:00

Blodhunden fra Paris
Niels Birger Danielsen fortæller den spændende beretning om Werner Best.
På Randers Bibliotek fortæller forfatter Niels Birger Danielsen om Werner Best, der er en af dansk besættelsestidshistories mest omdiskuterede og sammensatte personer.

Da Werner Best ankom som rigsbefuldmægtiget til København 5. november 1942, ventede københavnerne det værste. Bests ry var løbet forud for ham, og han havde fået tilnavnet ‘Blodhunden fra Paris’, hvor han havde været krigsforvaltningschef siden 1940.

Niels Birger Danielsen, som har randrusianske rødder, fortæller hele den spændende beretning om Werner Best i Kulturhusets sal den 20. november kl. 19.

Men den slebne og kultiverede dr. Best overraskede. Han kom med det samme på god fod med statsminister Erik Scavenius, og de førte en stabil forhandlingspolitik til sommeren 1943. Resultatet var, at det tyske besættelsesstyre fortsat var uhørt mildt i forhold til, hvad der blev praktiseret i de andre besatte lande.

Når Best alligevel står i et ubetinget negativt lys i de fleste danskeres bevidsthed, skyldes det ikke mindst, at han konsekvent bestræbte sig på at gennemføre lovformelige henrettelser af sabotører frem for terrormetoder som clearingdrab. Det førte til over 60 henrettelser i Ryvangen i København i de sidste måneder før befrielsen i maj 1945 – drab på unge danskere, der virkede ekstra meningsløse, fordi krigen var afgjort.

* Niels-Birger Danielsen, der er født og opvokset i Randers, hvor han blev student fra Randers Statsskole i 1981, er cand.phil i historie og arbejder i dag som freelance-journalist tilknyttet Ekstra Bladet. Billetter koster 65 kr., og de bestilles på randersbib.dk

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Kultur

Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Det kan stadig lade sig gøre at høre levende musik.
Kultur
Blues på Tante Olga
Blues på Tante Olga
Kultur
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Martin Simpson - en lyslevende folk-blueslegende
Kultur
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Torsdagsdialoger på Randers Kunstmuseum
Kultur
Botanikken i et moderne perspektiv
Botanikken i et moderne perspektiv
Kultur
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Genhør med B.B. And The Blues Shacks
Kultur
Fransk elitekvartet på Værket
Fransk elitekvartet på Værket
Kultur
Teater om Randers-forfatter
Teater om Randers-forfatter
Kultur
Fælles hjernegymnastik i Randers
Fælles hjernegymnastik i Randers
Kultur
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Månedens kunstner i Randers Kunsthus
Kultur
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder