Job
Bliv en nøglespiller i produktionen – daghold hos Aage Vestergaard Larsen
Aage Vestergaard Larsen A/S, Mariager, er en af Nordens største virksomhed inden for mekanisk genanvendelse af plast i høj kvalitet.
Er du klar til at tage ansvar for vores voksende produktsortiment og spille en vigtig rolle i forbindelse med vores pelleteringsanlæg? Vi mangler dig på dagholdet, hvor du skal være med til at levere genanvendt plastgranulat til krævende og varierede opgaver.
Jobbeskrivelse
Arbejdet består af opstilling/indkøring samt produktion på vores to pelleteringsanlæg. Her vil du efter grundig oplæring alene eller i fast team betjene vores produktionslinje, og være med til at sikre kvaliteten af vores produkter. Har du en baggrund som plastmager eller relevant erfaring fra en produktionsvirksomhed hører vi meget gerne fra dig. Det vigtigste er, at du har hænderne skruet rigtigt på, er omhyggelig i dit arbejde og har lysten til at lære nyt.
Kvalifikationer
- Du er gerne uddannet plastmager/industrioperatør, eller parat til en grundig oplæring ved vores produktionsanlæg.
- Du har Truckcertifikat.
- Du har evt. erfaring med ekstrudering af forskellige plastmaterialer.
- Du er struktureret, fleksibel, kvalitetsbevidst og har en veludviklet ordenssans.
- Du evner at fastholde fokus og arbejde selvstændigt, og er samtidig en dygtig teamplayer.
- Du er ansvarsbevidst og grundig.
- Du er mødestabil.
Du tilbydes
- En spændende og varieret arbejdsdag.
- Et godt arbejdsmiljø med dygtige kollegaer.
- Mulighed for personlig og faglig udvikling.
- Varierende og udfordrende arbejdsopgaver
- Fleksibel arbejdsplads med frihed under ansvar.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte produktionschef Claus Juul Andersen på cja@avl.dk eller på telefon 93 63 83 02.
Mail venligst ansøgning og CV mærket ”Plastmagere/produktionsmedarbejdere – NGR/Gamma Meccanica” til cja@avl.dk snarest muligt.
Ansøgningerne vil løbende blive behandlet, hvorefter der vil blive indkaldt til jobsamtaler.
Om Aage Vestergaard Larsen
Aage Vestergaard Larsen A/S, Mariager, er en af Nordens største virksomhed inden for mekanisk genanvendelse af plast i høj kvalitet. Aage Vestergaard Larsen A/S er certificeret i ISO 1400, ISO 9001 og EuCertPlast – Certificering.