Annonce
Del på Facebook   Print siden

Black Friday: Undgå at købe kopivarer

Randers
Fredag 29. november 2019 kl. 09:00

Black Friday: Undgå at købe kopivarer

Ligger der falske varer under dit juletræ i år? Patent- og Varemærkestyrelsen lancerer en kampagne, der skal få forbrugerne til at styre uden om kopivarer i julehandlen.
Tøj, sko, kosmetik, gadgets og legetøj til spotpris. Der er mange fristelser og tilbud til den digitale indkøbskurv på Black Friday, når den årlige julehandel skydes i gang. Men det er vigtigt at se sig godt for, så det ikke ender med at blive en dårlig handel.

OECD og den europæiske varemærkemyndighed, EUIPO, estimerer, at handlen med kopivarer udgør op til 3,3 % af verdenshandlen (eller ca. 3.380 mia. kr. årligt) og op til 6,8 % af importen til EU. I Danmark mister 11 forskellige sektorer årligt 4,2 % af det direkte salg i Danmark på grund af kopivarer. Det svarer til 6,17 mia. kr. i tabt salg for virksomhederne og knap 4000 arbejdspladser i Danmark.

"Det er en alvorlig sag, når lovlydige virksomheder, som har knoklet for at skabe innovative kvalitetsprodukter, bliver udsat for kopiering fra skrupelløse kriminelle. Det koster vores samfund enorme summer i tabt omsætning og tabte arbejdspladser.

Samtidig kan kopivarer være direkte farlige for forbrugerne, hvis de for eksempel indeholder sundhedsskadelige stoffer eller på andre måder ikke lever op til vores sikkerhedsstandarder. Du risikerer også at få stjålet og misbrugt dine kreditkortoplysninger af kriminelle bagmænd eller at få malware på din computer," siger erhvervsminister Simon Kollerup.

Hvor det engang mest var luksusvarer, der blev kopieret, er det i dag næsten alle typer af varer. Derfor er der fortsat behov for at gøre opmærksom på, at det er en dårlig idé at købe kopivarer.

"Vi prøver at skabe opmærksomhed om farerne ved kopivarer, nu hvor en af årets største shoppingdage skydes igang," siger Barbara Suhr-Jessen, sektionschef i Patent- og Varemærkestyrelsen. Det sker gennem en kampagne på sociale medier, hvor animationsvideoer skal minde forbrugerne om, at det kan gå galt på flere måder, hvis man ikke vælger ægte varer.



Som forbruger kan det være svært at skelne mellem ægte og falske varer, men med nogle få gode råd er du godt klædt til ikke at blive snydt. Det er desuden værd at være opmærksom på, at kopivarer, der sendes fra lande uden for EU, kan blive opdaget af toldkontrollen og destrueret.

Få hjælp og gode råd
Se de mange gode grunde til at vælge ægte varer – og hvordan du styrer uden om kopierne – på jegvælgerægte.dk. Hjemmesiden drives af de 12 myndigheder i Ministeriernes Netværk mod IPR-krænkelser, som samar-bejder tæt om at bekæmpe kopivarer.

Både forbrugere og virksomheder kan desuden få information og indledende vejledning om kopivarer af 'Hotline om kopivarer' hos Patent- og Varemærkestyrelsen.


© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Kim Menzer går på scenen med sit band i Randers
Randers
Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder