Nyheder
Bjørneklokrigen er i gang
Den giftige plante Bjørneklo har større udbredelse i år end tidligere. Det skyldes især, at planten ikke har fået konkurrence fra græs og andre planter pga. det kolde forår. Derfor er indsatsen mod den uønskede plante ekstra vigtig i år. Fører tilsynMedarbejdere fra Randers Kommune bruger derfor uge 30 og 31 på at føre tilsyn […]
Den giftige plante Bjørneklo har større udbredelse i år end tidligere. Det skyldes især, at planten ikke har fået konkurrence fra græs og andre planter pga. det kolde forår. Derfor er indsatsen mod den uønskede plante ekstra vigtig i år.
Fører tilsyn
Medarbejdere fra Randers Kommune bruger derfor uge 30 og 31 på at føre tilsyn med bekæmpelsen af Bjørnekloen på private arealer. Hvis private grundejere ikke har bekæmpet planten, kan de vente et brev fra Randers Kommune med en påmindelse om pligten til at sætte ind mod Bjørneklo.
Randers Kommunes egen bekæmpelse på de kommunale arealer har i år først fundet sted på steder, der er skygget af træer. Derfor kan man opleve, at Bjørnekloen på mere synlige steder er nået længere frem i år, men også her vil de blive bekæmpet. Større koncentrationer af Bjørneklo findes især langs Gudenåen og langs Øster Tørslev Å.
Sådan gør du
Der er flere effektive måder at bekæmpe planten på. Enten kan man skære frøstandene af og sikre, at frøene ikke havner et sted, hvor de kan spire, eller man kan rodstikke planterne.
Ved rodstikning er det en god idé at forstyrre jorden så lidt som muligt, da det kan øge spiringen næste år. Punktsprøjtning med godkendte midler til bjørneklobekæmpelse anbefales kun til større bestande. Bredsprøjtning frarådes.
Tilmeld dig BYEN.nu’s gratis nyhedsbrev.