Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bjerregrav Byfest venter lige om hjørnet

Randers Opland N
Onsdag 7. juni 2023 kl. 14:00

Bjerregrav Byfest venter lige om hjørnet
Ø. Bjerregrav Byfest 2023


Så er kalenderen igen ved at nå frem til Bjerregrav Byfest 2023, og i denne udgave holdes der byfestdage 16.-17. juni i Ø. Bjerregrav.

Festudvalget har været i arbejdstøjet til en stribe planlægningsmøder, hvor der har været en ide om at få aktiviteterne rundt i byen. Det er mundet ud i et festprogram, der er positivt modtaget i diverse opslag.

Fredag d. 16. juni byder på Fredagsbar i forsamlingshuset, og det er både med spil, quiz og hygge. Et fint tilbud til flere generationer, hvor der også er gode muligheder for samtaler med resten af området. På arealerne i og omkring Bjerregrav Hallen spilles et par sikre trumfer ud, for Fin familie fredag og Havetraktortræk får altså folk af huse. Maskotten Kronse fra Sparekassen Kronjylland dukker også op ved hallen, så der kan hilses, vinkes og fotograferes til den store guldmedalje. Støtteforeningen står klar med forfriskninger, og det gælder både drikkevarer og madvarer.

Fodboldfolket kan også se frem til landskampen Danmark mod Nordirland på storskærm, og med lokal opbakning må det betyde klar sejr til hjemmeholdet. Hele dagen er der udstillinger rundt i byen, og Børnehuset, SFO og Skolen står for dette indslag. Folkelig, fantastisk og fin fredag til Bjerregrav Byfest.

Lørdag er der kl. 9 kaffe og rundstykker i forsamlingshuset, for der skal energi til den kommende vandring. Mølle-turen på 3 km. er et godt bud på dagens første motion, og ellers bydes der også på en 5 km. Højrute-tur. Efter turen kan der købes frokostburger og drikkevarer, så der bliver plads til den sociale nedtakt efter vandringen.

På området ved hallen vil der starte ungdomsfodbold, og der bydes kl. 11 ind til motorcykelturen ”Tur te og omkring Bjerregrav”. En ny aktivitet afprøves her i 2023, og det er Bjerregrav Løbet med løbeture på 3km, 6km og 9km. Tilmelding klares i opslag på bl.a. Bjerregrav Avis og Bjerregrav Boldklub, og første rute sendes afsted kl. 14.15. Festudvalget håber på denne måde at skabe en ny begivenhed i Bjerregrav, så det bliver en årlig event til byfestdagene. Den lokale tombola er ved at være klar, og det skyldes stor hjælp fra områdets mange firmaer. Tak for opbakningen.

Finalen hedder gratis koncert i Aktivitetsparken, og bandet Jumpin´ Jacks vil være klar fra kl. 16-18. Danmarks Festligste Trio byder op med både ”Når en sailor” og ”Jailhouse Rock”, og der skulle være mange muligheder for fællessang og god musik. Tag bare havestolen med, da der kan blive kamp om siddepladserne. Festudvalget slutter med beskrivelserne, for nu gælder det Bjerregrav Byfest 16.-17. juni.



© Copyright 2023 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers Opland N

Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup
Flyttet til 2024: Johnny Madsen Tribute på Overfor i Øster Hurup
Randers Opland N
En aften med historie og arkæologi i Mellerup Forsamlingshus
En aften med historie og arkæologi i Mellerup Forsamlingshus
Randers Opland N
Mandag markerer 10-årsdag for enestående guldsmykkefund
Mandag markerer 10-årsdag for enestående guldsmykkefund
Randers Opland N
Havndal vinder for andet år i træk Lokaldysten
Havndal vinder for andet år i træk Lokaldysten
Randers Opland N
60 års fødselsdag i Mariager
60 års fødselsdag i Mariager
Randers Opland N
Æresflisen ved Havndal Hallen - formandens tale
Æresflisen ved Havndal Hallen - formandens tale
Randers Opland N
Lørdag: Tale og kransenedlæggelse fremrykket på Hvidsten Kro
Lørdag: Tale og kransenedlæggelse fremrykket på Hvidsten Kro
Randers Opland N
Fest på Overfor med Sussi og Drengene
Fest på Overfor med Sussi og Drengene
Randers Opland N
Vellykket motionsløb med Fitness Fabrikken i Havndal
Vellykket motionsløb med Fitness Fabrikken i Havndal
Randers Opland N
Mariagerfjord: Dansk Salt i Assens udvider med omfattende investering
Mariagerfjord: Dansk Salt i Assens udvider med omfattende investering
Randers Opland N
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder