Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bilisters fart gør beboere utrygge

Forside
Torsdag 19. september 2019 kl. 14:00

Bilisters fart gør beboere utrygge

Cirka ni ud af ti danskere oplever, at der bliver kørt for stærkt på vejene i deres lokalområde, viser en ny undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik.

Farten skaber bekymring for børnenes sikkerhed i trafikken samt irritation og utryghed.

Når man sender sit barn afsted til skole eller fritidsaktiviteter på gåben eller cykel, så bør det kunne ske, uden at man skal være bekymret for barnets sikkerhed i trafikken.

Men det ser ikke ud til at være tilfældet for en stor del af danskerne. I en ny undersøgelse, som Epinion har gennemført for Rådet for Sikker Trafik i august, siger 86 %, at de meget ofte, ofte eller nogle gange oplever, at der bliver kørt for stærkt på vejene i deres lokalområde. Desuden siger 9 %, at de oplever det sjældent. Kun to procent siger, at de aldrig oplever det. Blandt dem, der oplever, at der bliver kørt for stærkt, siger 57 %, at det skaber bekymring for egne eller andres børn i området.

- Når man sidder bag rattet, kan det være svært at forstå, at selv en lille fartoverskridelse har stor betydning og påvirker andre. Derfor er der mange bilister, som kommer til at køre lidt for stærkt. De oplever ikke farten som et problem, som man gør, hvis man går, cykler eller færdes med børn på vejen, siger Michelle Laviolette, seniorprojektleder i Rådet for Sikker Trafik.

Det problem forsøger en landsdækkende fartkampagnen at gøre noget ved i disse uger. Langs vejene i hele landet er der sat 4.600 skilte op med teksten "Sænk farten - bare lidt". Bag kampagnen står 81 kommuner og Rådet for Sikker Trafik, som også viser kampagnen på tv, YouTube, sociale medier og web-tv.

Mange ønsker fartkontrol
Hos politiet mærker man også den store fokus på bilernes fart på vejene. Hvert år får politikredsene tusindvis af henvendelser fra borgere, der ønsker at politiet kigger forbi for at kontrollere farten på vejene og dermed få flere til at respektere fartgrænserne.

- Selv en lille fartoverskridelse kan have stor betydning for, om man når at standse, hvis for eksempel et barn pludselig løber eller cykler over vejen. Der er for høj fart i alt for mange ulykker, og derfor er det også et område, som vi prioriterer højt, siger Christian Berthelsen, politiassistent i Rigspolitiets Nationale Færdselscenter.

Bilister erkender: vi kører for stærkt
Når man spørger bilisterne selv, har de fleste respekt for fartgrænserne. Men der er en del af trafikanter, der kører for stærkt på vejene. For nylig kom det frem i en undersøgelse fra Rådet for Sikker Trafik, at næsten hver 4. bilist kører 100 km/t. på veje, hvor man må køre 80.

Tal fra samme undersøgelse viser også, at på fx byveje, hvor man må køre 50 km/t., der kører 43 % af bilisterne meget ofte, ofte eller engang imellem 60 km/t. eller mere. Og 16 % af bilisterne erkender, at de kører 70 km/t. eller mere, når hastighedsgrænsen er 50.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Forside
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Forside
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Forside
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Forside
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Denne udsigt kan blive din: Skovhaven i Hadsund - 4. marts 2023
Forside
De bedste online casino spil i Danmark
De bedste online casino spil i Danmark
Forside
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
5 ting du ikke vidste om spil i Danmark
Forside
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Et kig på spillelovgivningen for online casino i Norden
Forside
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder