Alarm 112

Bilist sigtet for vanvidskørsel nær Følle Strand

Bilist sigtet for vanvidskørsel nær Følle Strand
Redaktion
Af Redaktion 7. april 2024

Kl. 1211 blev Østjyllands Politi tilkaldt i forbindelse med en mulig forsætlig påkørsel af en cyklist på Strandvejen ved Følle Strand nær Rønde.
En patrulje blev sendt til stedet, hvor føreren af bilen stadig var på stedet, sammen med den gruppe af motionscyklister, som havde kørt sammen med den tilskadekomne cyklist.

Vidner oplyste, at der havde været uoverensstemmelser med føreren af bilen og motionscyklisterne, hvilket havde ført til at bilen pludselig have ramt den ene cyklist, så denne blev smidt i asfalten og cyklen blev trukket under bilen.

Gerningsstedet blev undersøgt af en bilinspektør og føreren af bilen blev sigtet for vanvidskørsel og bilen blev beslaglagt.

Cyklisten havde umiddelbart brækket kravebenet og fået nogle knubs.

Vi opfordrer til, at man viser hensyn til hinanden (også) i trafikken og så husker det gode humør, når det gode vejr melder sig.