Bilco Randers søger reservedelsekspedient – Er det dig?

16. april 2022
Bilco Randers søger reservedelsekspedient – Er det dig?

Bilco Randers søger reservedelsekspedient – Er det dig

JOBANNONCE

Er du serviceminded, udadvendt med øje for detaljen og brænder for at levere en ekstraordinær god kundeservice så er du måske vores nye reservedelsekspedient?

Hos Bilco A/S Randers brænder vi for at levere en ekstraordinær god service og kvalitet med fokus på vores kunders ønsker og behov. Derfor søger vi en dygtig, positiv og servicemindet reservedelsekspedient som evner at holde mange bolde i luften, uden at tabe overblikket og humøret.
Du skal indgå i vores team af professionelle medarbejdere, der alle arbejder med at sikre forsat høj kundetilfredshed, kvalitet og lønsomhed.

Dine primære opgaver bliver:

– Ekspedition af mekanikere internt og eksternt

– Kundebetjening, personlig, online og pr telefon

– Varebestilling og varemodtagelse

– Lagerstyring, optælling, tilpasning og optimering

– Ad hoc-opgaver

– Sikre gode kundeoplevelser i en dynamisk hverdag

Vi forventer, at du:

Som person er udadvendt og elsker at tale med kunder og kollegaer med respekt for deres forskellighed. Du besidder branchens største servicegen, og det ligger dig naturligt at give en ekstra hånd både overfor dine kollegaer og naturligvis overfor vores kunder. Du er erfaren IT bruger og arbejder struktureret og målrettet med dine arbejdsopgaver. Hvis du har kendskab til SKODA eller SEAT systemerne er det en klar fordel, men ingen betingelse.

Du får en spændende arbejdsplads

Vi bor på Grenåvej i Randers i et 6 år nyt bilhus hvor SKODA salg og hele eftermarkedsfunktionen er samlet under et tag og vi forventer at påbegynde byggeri af ny SEAT udstilling i løbet af 2022. Du tilbydes et spændende job med 30 dedikerede kollegaer og mulighed for selv at sætte dit eget præg på hverdagen så vi sammen når de opstillede mål.

Du tilbydes løn efter dine kvalifikationer, pension og sundhedsforsikring samt mulighed for personlig og faglig udvikling.

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning bilagt CV på mail til: ts@bilco.dk, hurtigst muligt, vi behandler ansøgninger løbende. Stillingen er med tiltrædelse hurtigst muligt, men vi venter gerne på den rette.