Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bevar Langå Stationsbygning – en sjælden kulturperle

Debat
Fredag 12. marts 2021 kl. 14:00

Bevar Langå Stationsbygning – en sjælden kulturperle
Christian Engelbrecht Pedersen


Af Christian Engelbrecht Pedersen, formand for Socialdemokratiet Langå og Omegn, byrådskandidat, 8870 Langå

Som følge af Togfonden og elektrificering af jernbanen vil Banedanmark nedrive stationsbygningen på Langå Station.

Langå Station er byens livsnerve, og de seneste tre år har den desuden huset Station K, et unikt kultur- og erhvervshus, som ikke findes magen til nogen steder i Danmark – eller i verden.

Banedanmarks bevæggrund for at ville nedrive stationsbygningen er, at den lille gangbro, der forbinder stationsbygningen med adgangsvejen fra P-pladsen, skal nedrives for at give plads til køreledninger, når spor 1 skal elektrificeres. Og hvis den lille gangbro forsvinder, ja så forsvinder flugtvejen i tilfælde af brand samtidig. Og så er bygningen ulovlig i brandteknisk forstand.

Men – det vil i virkeligheden slet ikke være nødvendigt at opsætte køreledninger. Teknologien for batteridrevne tog er nu så langt fremme, at man med stor fordel vil kunne undgå de store dyre anlægsarbejder med ombygning af broer, opsætning af ledninger mv., for i stedet blot at indsætte batteritog. Og når der ikke bliver brug for køreledninger, vil det slet ikke være nødvendigt at nedrive den lille gangbro mellem stationsbygningen og P-pladsen. Og så er brandsikkerheden fortsat på plads, og bygningen kan bevares.

Station K har just vundet Randers Kommunes Kulturpris og er et enestående eksempel på, at man har forvandlet en tom, død stationsbygning til et levende kulturhus i en lille by. I stedet for at afvikle, har man udviklet – noget, der fuldstændig følger regeringens idé om at stoppe centraliseringen og skabe mere liv på landet.

I stedet for at nedrive stationsbygningen bør man sikre, at hele området omkring Langå Station får status af at være bevaringsværdigt kulturområde. Området har stor kulturhistorisk værdi. Langt op i 1900-tallet var stationen en levende arbejdsplads med over 100 ansatte. I stationsbygningen blev der drevet restauration. Mange husker stadig billetsalget og udstillingsmontrerne med de smukke ting fra Nissens Trævarefabrik.

I dag er der stadig stort potentiale for at udvikle hele området til at blive en (endnu større) kulturmagnet med galleri, bogcafé, eventsted, åbning af vandtårnet og meget mere.

Lad os stå sammen og kæmpe for at bevare den unikke bygning på Langå Station.

Deltag i debatten på Facebook



Deltag i debatten på RANDERSiDAG



Kommentarer til artiklen:
Jeg er fuldstændigt enig .
Birgitte Lund , 07-04-2022 08:21:15

Batteritog er vist mest noget for lokalbaner. De hurtigtog, som skal binde landet sammen skal da have strøm fra køreledninger.
Kan der ikke bygges en anden flugtvej?
Michael Øllgaard, 06-09-2021 13:56:53


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Læserbrev: Pyt med lidt blod ... eller
Debat
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Læserbrev: Når løgnen står over samvittigheden
Debat
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Læserbrev: Rekrutteringsudfordringer truer velfærden og den grønne omstilling
Debat
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Læserbrev: Bureaukrati og pseudoarbejde har gennemsyret kommunerne længe nok
Debat
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat fra SF: Ældreplejen bløder - Vi skal gribe ind nu!
Debat
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat: SU-reformen er vanvittig usympatisk
Debat
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Læserbrev: Farligt udslip fra myndighedspersoner om klima
Debat
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Læserbrev: Vis os dokumentationen
Debat
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder