Annonce
Del på Facebook   Print siden

Bedre samarbejde i byrådet? Stem på en kvinde

Fredag 17. november 2017 kl. 07:25

Bedre samarbejde i byrådet? Stem på en kvinde
Foto: John Hyldahl/RANDERSiDAG.dk


Bedre samarbejde i byrådet? Stem på en kvinde
Foto: John Hyldahl/RANDERSiDAG.dk
LÆSERBREV Af byrådskandidaterne Iben Sønderup (S), Jane Christensen (K), Ann Søndergaard Pedersen (SF), Helle Skøtt (V), Kristina Begtrup Pedersen (S), Rosa Lykke Yde (SF), Joan Hjersing Knudsen (S), Susanne Nielsen (DF), Fatma Cetinkaya (S), Liselotte Frier Pedersen (S), Charlotte Broman Mølbæk (SF), Kirsten Haslund (S), Stine Eiby (S), Michelle Linde (R), Louise Høeg (V).

Borgerne i Randers kommune har længe efterlyst mere samarbejde og en bedre tone i byrådet. Det er det, man hører om og om igen, når Amtsavisens pølsevogn ruller ud til det lokale supermarked. Eller når man snakker med borgerne på gaden og til vælgermøder.

Vi vil gerne gøre det lettere for borgerne at løse denne opgave. Og det er egentlig ganske simpelt: Stem på en kvinde.

Lørdag 4. november var vi 19 kvinder fra 7 partier og lister, der tog på busrundtur i kommunen og snakkede med borgerne om, hvad de ønsker sig i fremtidens Randers kommune. ”Samarbejde”, var det svar, der hørtes igen og igen.

Med vores fælles kampagnetur har vi allerede lagt kimen til et godt fremtidigt samarbejde. Og vi kan fortælle, at det gik ganske let med at planlægge turen: Ét møde på 45 minutter og ét mere på 30 minutter, så var alle opgaver fordelt. Og der var endda planlagt forplejning til alle, fotograf som tog med rundt på hele turen, aftaler med de lokale butikker og med pressen. Så samarbejde, det kan vi. Og vi er effektive.

Så er der det med tonen i byrådet. Vi har endnu aldrig hørt en kvinde sige noget grimt om eller til andre kolleger i byrådssalen. Det samme kan man desværre ikke sige om mændene i byrådet, selv om det langtfra er alle, der taler grimt.

I Amtsavisens leder 7. november kunne vi se, at avisen på den ene side roste vores initiativ, men på den anden side mente, at vi var alt for sent ude, da der burde være opstillet flere kvinder til byrådsvalget.

Det er simpelthen noget pjat at komme med, og det virker som om det mest var for at signalere journalistisk nuancering. Vi var 19 kvinder fra syv partier og lister med på turen. Men mange flere er opstillet, så der mangler altså ikke kvinder at stemme på.

Så kære vælger: Tænk over hvem du stemmer på, hvis du ønsker mere samarbejde og en bedre tone i byrådet – det kan betale sig at sætte kryds ved en kvinde.

* Giv RANDERSiDAG en 'synes godt om' på Facebook - klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev.



Kommentarer til artiklen:
Ingen tvivl om at der er plads til betydelig forbedring når det gælder tonen og samarbejde i byrådet. Men det handler om politiske argumenter og ikke om køn. Når I nu lægger vægt på “tonen” , ja så forstår jeg ikke, at Jane Christensen (K) kan stå som underskriver af jeres læserbrev. Når hun mener ifølge læserbrev, at tusindevis af venstrevælgere bør krybe langs husmurene i flovhed over de politikere, de har valgt bare fordi man ikke er enig med Jane Christensen. Så bliver niveauet da vist ikke lavere. En undskyldning til de mange tusinde vælgere ville være på sin plads.
Så et godt initiativ, men desværre med ovennævnte mislyd.

Ole Bang, 18-11-2017 00:01:53


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat: Reformen på professionsuddannelserne lader vente på sig
Debat
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Læserbrev: Hvorfor har vi en kulturpolitik i Danmark, hvor københavnske museer åbenbart er bedre end de østjyske?
Debat
Læserbrev: Våben som stueren investering
Læserbrev: Våben som stueren investering
Debat
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Læserbrev: Lån er ikke opsparing!
Debat
Debat: Krig og kontanter
Debat: Krig og kontanter
Debat
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat: Øl, CO2 og temperatur
Debat
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat: Er almenvellet afhængig af fem P-pladser?
Debat
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat: Skat på livet suger livet ud af landet 
Debat
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat: SF vil forbyde bundtrawl helt
Debat
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Læserbrev: Trafik i Dronningborg
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder