Del på Facebook   Print siden

Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund aflyst for andet år i træk.

Omegn
Søndag 21. februar 2021 kl. 08:02

Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund aflyst for andet år i træk.
Arkiv foto


.
Af Carina Kondrup

Desværre bliver der heller ikke noget stort kvindeløb i Hadsund her i 2021, idet arrangørerne af Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund endnu engang må aflyse løbet pga. Coronasituationen, fortæller de to stævneledere Erik Nielsen og Jens Chr. Dalgaard fra den sportslige arrangør Mariager Fjord Orienteringsklub.

Løbet skulle i år have været afholdt torsdag d. 6. maj, og arrangørerne: Beauté Pacifique, Ristorante DaVinci og Mariager Fjord Orienteringsklub beklager endnu engang, at de må trække stikket for det utroligt populære arrangement, der tilbage i rekordåret 2019 trak hele 1.500 deltagere fra nær og fjern.

Stævnepladsen ved Ristorante DaVinci på havnefronten og havnebassinet i Hadsund er på det nærmeste blevet endnu bedre end tilbage i 2019, hvor løbet sidst blev afholdt. Mariagerfjord Kommune har optimeret bundforholdene, således der nu både er gangarealer og større flisearealer med bænkesæt til ophold ved bassinet. Desværre er disse tiltag gået ud over de meget nære P-pladser på samme areal, og derfor må arrangørerne nu henvise til andre offentlige P-pladser og ligeså tage Munchs Eng i brug til de mange biler.

Arrangørerne havde også bestilt et ekstra stort telt til bl.a. udlevering af startnumre, de populære goodiebags fra Beauté Pacifique og de mange lodtrækningspræmier. Ligeså var der bestilt ekstra toiletvogne, således de mange deltagere alle kunne nå at tisse af, inden løbets start. Alt dette og flere nye tiltag ligger i skuffen, og bliver selvfølgelig realiseret ved det kommende stævne i 2022, lover Antonino fra Ristorante Davinci, Torben Holt Pedersen fra Beauté Pacifique og de to føromtalte stævneledere fra Mariager Fjord OK.

"Sidste år blev løbet ligeledes aflyst, og her var allerede 1.000 løbere tilmeldt, inden arrangørerne måtte aflyse pga. det stigende Corona-smittetryk. Hovedparten af disse løbere valgte at lade deres indbetalte startgebyr stå over til næste år, altså her i 2021, men da arrangørerne endnu engang må aflyse, kan deltagere selvfølgelig få deres startgebyr retur, enten ved henvendelse til Race Result, hvis man har tilmeldt sig der, eller hvis man er tilmeldt som hold direkte ved arrangørklubben Mariagerfjord Orienteringsklub, fortæller klubbens løbstilmelder og kasserer Keld Østergaard. En anden mulighed er selvfølgelig at lade det indbetalte startgebyr stå til 2022, hvor vi håber at være tilbage med Kvindeløbet igen. Alle tilmeldte vil i øvrigt modtage mail om fremgangsmåde," slutter han.

Løbsdatoen er i hvert fald klar, og således kan de mange kvindelige løbere allerede nu sætte kryds i kalenderen ud for torsdag d. 5. maj 2022, lyder det fra arrangørerne, der alle glæder sig til at kunne afholde stævnet i trygge og sikre rammer på den anden side af Coronaen.




Arkiv foto

.


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Omegn

Nyt Sundhedshus i Havndal - tidsplanen skal på plads
Nyt Sundhedshus i Havndal - tidsplanen skal på plads
Omegn
Covid-test mulig i Gjerlev på torsdage
Covid-test mulig i Gjerlev på torsdage
Omegn
Bæredygtigt pap kan erstatte træ i betonindustrien
Bæredygtigt pap kan erstatte træ i betonindustrien
Omegn
Planer om boligområde i Spentrup er i høring
Planer om boligområde i Spentrup er i høring
Omegn
Maksimalt 20 km til nærmeste coronatest
Maksimalt 20 km til nærmeste coronatest
Omegn
Borgerne kæmper for deres bank
Borgerne kæmper for deres bank
Omegn
Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund aflyst for andet år i træk.
Beauté Pacifique Kvindeløb i Hadsund aflyst for andet år i træk.
Omegn
Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommuner gør klar til faste vaccinationssteder
Norddjurs, Syddjurs og Favrskov Kommuner gør klar til faste vaccinationssteder
Omegn
Mariagerfjord Golfklub søger Greenkeeper
Mariagerfjord Golfklub søger Greenkeeper
Ledige job
Inger Støjberg åbner firma  i Hadsund
Inger Støjberg åbner firma i Hadsund
Omegn
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder