Kultur

Barok jul med Randers Kammerorkester

Randers Kammerorkester spiller decembers store julekoncert lørdag den 14. december 2024 kl. 16.00, hvor programmet indeholder jule- og vintermusik fra den tid, hvor Bach skrev sit Juleoratorium og Händel komponerede Messias. Koncerten foregår i Sct. Mortens Kirke med den tyske sopran Marlene Metzger og den kinesiske violinist Mo Yi som solister. David Riddell dirigerer Randers Kammerorkester og Sct. Mortens Kantori.

Barok jul med Randers Kammerorkester
Pressefoto Randers Kammerorkester
7. december 2024
Af Benedikte Jensen

På programmet står J.S. Bachs Kantate nr. 51 for sopran og orkester, Antonio Vivaldis Vinter fra De Fire årstider, Alessandro Scarlattis Julekantate for sopran og orkester, Arcangelo Corellis Julekoncert og J.S. Bachs Fantasi og fuga i en udgave for blæserkvintet.

Marlene Metzger

Sopranen Marlen Metzger voksede op som medlem af børnekoret ved Komische Opera i Berlin. Senere uddannede hun sig først ved Universität der Künste i Berlin og dernæst ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København. På Det kongelige Teater er hun en del af teatrets program for unge sangere, der medfører roller i en række operaopsætninger på teatret. I sæson 2024-2025 medvirker hun bl.a. i Verdis Don Carlo, Puccinis Sour Angelica og Vivaldis Griselda. Marlene Metzger har desuden sunget på Hamburger Staatsoper, Rheingau Musikfestival, Lucern og Bremer Musikfestspiele, og hun har optrådt med Berliner og Luxembourger Philharmonie.

Randers Kammerorkester præsenterer et af tidens store klavertalenter

Læs også: Randers Kammerorkester præsenterer et af tidens store klavertalenter

Mo Yi

Violinisten Mo Yi har siden 2011 været tilknyttet Randers Kammerorkester, hvor hun nu er gæstekoncertmester. Hun er i dag professor ved Det Jyske Musikkonservatorium, og hun har tidligere været professor ved Universität der Künste i Berlin. Mo Yi er født i Wuhan i Kina, hvor hun fem år gammel begyndte at spille violin. I løbet af studietiden i Beijing og Europa har hun vundet en række betydelige priser som „16. Großer Förderpreiswettbewerb der Konzertgesellschaft München“, „Alte Musik Tref“ og “Internationaler Telemann-Wettbewerb”. Hun har desuden været pristager ved “Maria Canals International Competition” i Barcelona og “Joseph Haydn International Kammermusik-Wettbewerb” i Wien.

Grammy-vindende country/rock/folk/blues-sanger og sangskriver Lucinda Williams kommer til Randers

Læs også: Grammy-vindende country/rock/folk/blues-sanger og sangskriver Lucinda Williams kommer til Randers

Tilmeld dig vores nyhedsbrev