Del på Facebook   Print siden

Bæredygtig jagt og fiskeri skal bestå

Debat
Tirsdag 12. januar 2021 kl. 15:00

Bæredygtig jagt og fiskeri skal bestå
Niels Fuglsang


Af Niels Fuglsang medlem af Europa-Parlamentet – Henrik Leth og Anker Boje Randers byrådsmedlem (A)

EU kommissionen mener i sin nye vejledning til naturbeskyttelse, at jagt og fiskeri skal være helt forbudt i en række særligt beskyttede naturområder i Danmark. Vejledningen er dog groft unuanceret og sidestiller minedrift med jagt og fiskeri, når det kommer til deres effekt på naturen. Jagt og fiskeri kan ganske vist skade naturen, hvis det ikke foregår bæredygtigt og med respekt for naturen. Men det kan også foregå bæredygtigt, og derfor giver et totalforbud ikke mening.

Danmark er spækket med dyr, planter og landskaber, som vi skal passe godt på. I Randers Kommune er der bl.a. Kastbjerg Ådal, Randers Fjord og Haslund Skov, der er en del af et netværk af beskyttede naturområder i EU ved navn Natura 2000. Det er vigtigt, at vi passer på vores natur og dyrearter, og der er god grund til at opprioritere indsatsen. Biodiversiteten i Europa og Danmark er nedadgående. Det er alvorligt.

Men EU-Kommissionen skyder skævt, når den vil bandlyse al jagt og fiskeri i nye særligt beskyttede områder. For det første skal man huske, at det ikke er alle arter, men kun specifikt udvalgte, der kræver beskyttelse i de udpegede områder. I Randers Fjord findes der f.eks. op mod 40 forskellige fiskearter, men langt fra alle er omfattet af Natura 2000-beskyttelse, selvom de færdes i et sådant område.

For det andet er både staten og kommunerne ansvarlige for, at jagt og fiskeri foregår under kontrollerede og bæredygtige forhold, bl.a. igennem særlige naturhandleplaner.

For det tredje kan jagt og fiskeri i visse tilfælde bidrage til at genoprette og beskytte udsat natur. Det gælder f.eks. nedkæmpelse af invasive arter, der truer det beskyttede område.

Når man på EU-plan vil beskytte naturen, er det derfor vigtigt, at nuancerne kommer med. Kommissionen har da også delvist trukket i land og meldt, at det enkelte medlemsland selv bestemmer, hvorvidt der skal være totalforbud. Men hvis det er standpunktet, må vi have det klart og tydeligt på skrift, så det også bliver den officielle holdning, og så der ikke er tvivl om vores selvbestemmelse.

Det er en bunden opgave, at vi værner om vores dyrebare natur. En bandlysning af bæredygtig jagt og fiskeri er ikke løsningen. Proportionerne skal være i orden. Det vil både være til gavn for mennesker, planter og dyr tilsammen.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Debat

Byrådet sætter fokus på rent drikkevand og ren luft
Byrådet sætter fokus på rent drikkevand og ren luft
Debat
Vi har også børn i jylland | Centralisering af kræftbehandling af børn skal stoppes
Vi har også børn i jylland | Centralisering af kræftbehandling af børn skal stoppes
Debat
Konservative, Rad. V., SF og Soc.dem. fremrykker vigtig daginstitution
Konservative, Rad. V., SF og Soc.dem. fremrykker vigtig daginstitution
Debat
Bæredygtig jagt og fiskeri skal bestå
Bæredygtig jagt og fiskeri skal bestå
Debat
Det tager ikke længere tid, at tale pænt til de ældre
Det tager ikke længere tid, at tale pænt til de ældre
Debat
Hvad du har i benene, det har du også i hovedet.
Hvad du har i benene, det har du også i hovedet.
Debat
SF: Der skal handles NU på Huset Nyvang!!!!
SF: Der skal handles NU på Huset Nyvang!!!!
Debat
Huset Nyvang, set fra Dansk Folkeparti.
Huset Nyvang, set fra Dansk Folkeparti.
Debat
Kejserens Nye Klæder II - fortællingen om Byen til vandet og Klimabroen:
Kejserens Nye Klæder II - fortællingen om Byen til vandet og Klimabroen:
Debat
Flyt Havnen helt ud af Randers
Flyt Havnen helt ud af Randers
Debat
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder