Annonce
Del på Facebook   Print siden

Arkæologer løfter sløret for årets udgravninger og bedste fund

Randers
Torsdag 1. februar 2024 kl. 16:00

Arkæologer løfter sløret for årets udgravninger og bedste fund
Foto: Museum Østjylland


Velbevarede gravhøje, fund fra bronze- og jernalder og et flot middelalder-krucifiks.
Det er nogle af emnerne denne spændende foredragsaften, hvor arkæologer fra Museum Østjylland gør status over deres arkæologiske arbejde i 2023.

Aftenens fortællinger runder også arbejdet med både et internationalt forskningsprojekt om stenalderliv ved Ginnerup og med særudstillingen Mønt og Magt, der kan opleves på museet i Grenaa.

Der serveres kaffe, te og kage. Billetter til foredraget købes på museets hjemmeside.

Foredrag: Arkæologernes arbejdsår, torsdag den 22. februar 2024 kl. 19 - 21.
Sted: Museum Østjylland i Kulturhuset, Stemannsgade 2, 8900 Randers C.
Billet 50 kr. inkl. kaffe, te og kage. Købes på museumoj.dk under ”Det sker”.

Meget arkæologisk arbejde foregår på udgravninger afskærmet fra offentligheden eller foran computerskærme bag museets tykke mure. Men til foredraget Arkæologernes arbejdsår kommer alle de bedste historier fra året, der gik, nu frem i lyset.

”Vi har afholdt foredraget mange gange, men selvom det jo er nogenlunde samme setup hvert år, er indholdet heldigvis vidt forskelligt fra år til år. Vi ved jo aldrig, hvad vi finder på årets udgravninger, mens de arkæologiske udstillinger og større arkæologiske projekter tit er planlagt år i forvejen,” fortæller arkæolog Thomas Guntzelnick Poulsen, der er en af aftenens to foredragsholdere.

Udgravning på Top-10
Det har summet af aktivitet på mange udgravninger i det forløbne år. 2023 var nemlig et travlt år, som heldigvis kastede mange interessante fund af sig. Til foredraget den 22. februar kan du blandt andet høre om undersøgelsen af gravhøjene i Stouby nord for Randers.

”De velbevarede gravhøje nåede på Slot- og Kulturstyrelsens Top-10 over udgravninger i 2023, så det siger noget om fundets omfang og kvalitet,” pointerer arkæolog Martin Risvig, der også er foredragsholder denne aften.

Du kan også høre de to arkæologer fortælle om specielle hustyper fra bronzealderen fundet på en velbevaret boplads ved Tjærbyvang i Dronningborg. Derudover byder aftenen på historien om udgravningen af en jernalderboplads ved Øster Bjerregrav, der viste sig at indeholde et stort antal jordovne og en mindre gravplads.

Detektorfolk finder krucifiks
Hvert år finder de altid flittige detektorfolk i museets dækningsområde mange ting, som efterfølgende bliver indleveret til museet. Nogle af de bedste detektorfund kan du selvfølgelig se billeder af og høre om til foredraget.

”Lige inden årets udgang modtog museet for eksempel et flot og velbevaret middelalderkrucifiks, der blev omtalt i de landsdækkende medier ved juletid, og det fund skal vi naturligvis kigge nærmere på. Der bliver også tid til at runde andre af de bedste detektorfund fra 2023,” lover Martin Risvig.

Formidling og forskning

En god del af arkæologernes arbejdstid går med at planlægge og udføre formidlingsaktiviteter, som for eksempel særudstillingen Mønt og Magt – Kongemord, helgener og falske mønter i middelalderen, der kan ses på museet i Grenaa fra den 3. februar i år.

Forskning fylder også meget for museets arkæologer. Størst i 2023 og de kommende mange måneder er naturligvis det banebrydende projekt om stenalderen ved Ginnerup. Projektet er museets hidtil største forskningsprojekt, der har internationale deltagere og følges med stor interesse verden over




© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Vær med til at vende og dreje de 17 verdensmål med Randers Bibliotek
Vær med til at vende og dreje de 17 verdensmål med Randers Bibliotek
Randers
Shop hjemmefra: Betal klassefest, madordning og frugt med ny betalingsløsning
Shop hjemmefra: Betal klassefest, madordning og frugt med ny betalingsløsning
Randers
Randers Politiorkester har uddelt overskud fra Julevelgørenhedskoncert
Randers Politiorkester har uddelt overskud fra Julevelgørenhedskoncert
Randers
10 millioner kroner: Vores børnehavebørn skal ud i naturen
10 millioner kroner: Vores børnehavebørn skal ud i naturen
Randers
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Randers
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Randers
Endnu en historisk weekend for Swimteam Neptun
Endnu en historisk weekend for Swimteam Neptun
Randers
Svend Brinkmann har skrevet nyt vielsesritual til Randers Kommune
Svend Brinkmann har skrevet nyt vielsesritual til Randers Kommune
Randers
Randrusianske Røde Kors livsfortællingsgrupper skal igen skabe nye minder og fællesskaber
Randrusianske Røde Kors livsfortællingsgrupper skal igen skabe nye minder og fællesskaber
Randers
BR i Randers trækker i heltekappen og samler ind til fordel for indlagte børn
BR i Randers trækker i heltekappen og samler ind til fordel for indlagte børn
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder