Del på Facebook   Print siden

Ansøg nu: Friluftsrådet uddeler 11 millioner kroner til projekter

Danmarkidag
Fredag 20. november 2020 kl. 10:00

Ansøg nu: Friluftsrådet uddeler 11 millioner kroner til projekter
Foto: Friluftsrådet


Flere skal ud i den danske natur, flere skal fordybe sig i naturen - og flere skal finde nye fællesskaber i naturen. Det er temaerne for tre nye puljer af Udlodningsmidler til Friluftsliv, der nu kan søges af blandt andet lokale foreninger. Fristen for at søge er den 15. februar 2021.

Nye stier, der gør det nemt at tage på vandretur i naturen. En fælles have, hvor lokale borgere får viden om biodiversitet og skaber mere vild natur. Friluftsaktiviteter i naturen for unge med fokus på fællesskab og trivsel. Det er tre bud på projekter, der kan søge om tilskud fra tre nye puljer fra Udlodningsmidler til Friluftsliv, der uddeles af Friluftsrådet.

"Alle i Danmark skal have glæde og gavn af natur og friluftsliv. Derfor ønsker Friluftsrådet at skabe bedre rammer for friluftsaktiviteter og styrke formidlingen af naturen. Her kan lokale ildsjæle og frivillige foreninger gøre en vigtig forskel," siger Niels-Christian Levin Hansen, der er formand for Friluftsrådet.

Tre forskellige puljer

Helt konkret er der tale om tre forskellige puljer.

Den første hedder "Flere ud i naturen". Her kan der søges om tilskud til fysiske tiltag og oplysningsmaterialer, der gør det nemt og attraktivt for flere at dyrke friluftsliv i naturen.

Den anden pulje har fået navnet "Fordybelse i naturen". Her støttes projekter, der aktivt formidler naturen og styrker naturforståelsen for specifikke målgrupper - særligt børn og unge.

Den tredje nye pulje hedder "Sammen i naturen", og yder tilskud til friluftsaktiviteter, der styrker fællesskaber og trivsel i naturen

Du kan læse meget mere om de enkelte puljer, ansøgningskrav med videre på www.friluftsraadet.dk/tilskud-til-projekter>

Der er frist for ansøgninger til de tre nye puljer den 15. februar 2021.

Udlodningsmidlerne er en del af overskuddet fra Danske Lotteri Spil A/S og Det Danske Klasselotteri A/S.

© Copyright 2020 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Potentiel farlig smittekilde til Covid-19 på de danske arbejdspladser
Potentiel farlig smittekilde til Covid-19 på de danske arbejdspladser
Danmarkidag
Black Friday-status fra Nets: Salget steg 20 procent
Black Friday-status fra Nets: Salget steg 20 procent
Danmarkidag
Nyt tilbud til selvstændige om tryghed i arbejdsliv og pensionisttilværelse
Nyt tilbud til selvstændige om tryghed i arbejdsliv og pensionisttilværelse
Danmarkidag
Pesticidrester i sesam dressing
Pesticidrester i sesam dressing
Danmarkidag
Anden gang på 26 år: Quick præsenterer ny julekalender
Anden gang på 26 år: Quick præsenterer ny julekalender
Danmarkidag
4 juletips til naturoplevelser for børnefamilier i den søde ventetid
4 juletips til naturoplevelser for børnefamilier i den søde ventetid
Danmarkidag
Problem med høj fart og uopmærksomhed blandt erhvervschauffører
Problem med høj fart og uopmærksomhed blandt erhvervschauffører
Danmarkidag
Der er et erhvervskøretøj involveret i 1/3 af dødsulykkerne og i næsten hver 5. ulykke med tilskadekomne.
Forbud mod burhøns kan snart være en realitet
Forbud mod burhøns kan snart være en realitet
Danmarkidag
Dyreværnsorganisationen Anima, hilser Enhedslistens forslag velkommen
Dette skal du som boligejer huske, når sneen falder
Dette skal du som boligejer huske, når sneen falder
Danmarkidag
 Ild i adventskransen? Du er ikke alene
Ild i adventskransen? Du er ikke alene
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder