-
--Klik venligst-

Del på Facebook   Print siden

Anders ’Anden’ Matthesen tilføjet til Amfiscenen i Randers Festuge

Randers Festuge
Lørdag 13. april 2019 kl. 15:00

Anders ’Anden’ Matthesen tilføjet til Amfiscenen i Randers Festuge

En af landets allerstørste komikere vender tilbage til Randers efter sin ud- solgte og roste optræden på Værket i januar.

Denne gang kan man opleve Anders ’Anden’ Matthesen under åben himmel på Amfiscenen, når han bringer stand-up og god stemning ud til publikum i Randers Festuge.

Efter succesfuldt at have markeret sit 25-årsjubilæum i 2018 og skrevet, produceret og udgivet en af landets mest succesrige biograffilm nogensinde ’Ternet Ninja’ valgte Anders ’Anden’ Matthesen at drage ud på en Danmarksturné med et nedbarberet show i den disciplin, der startede det hele, den klassiske stand-up.

Kun bevæbnet med en mikrofon, en plasticguitar og titlen ’ANDEN bringer ud’ indtog komiker, forfatter og skuespiller Anders ’Anden’ Matthesen tilbage i januar scenen i en totalt udsolgt Store Sal på Værket.

Nu har komikeren så meldt sin genkomst til Randers, når ’ANDEN bringer ud’ igen – denne gang ’HELT UD’ – og rykker sit stand-up ud i det fri i Randers Festuge og ind på Amfiscenen ved Værket.

Med sin krøllede hjerne, enestående timing og en uanfægtelig egenskab for fortælling og underholdning, bjergtager Matthesen publikum i halvanden times tid og får folk til at flække af grin med betragtninger om sig selv, sine omgivelser, og hvordan vi som mennesker opfører os – på godt og ondt.

Sammen med Randers Festuge arbejder Værket på at sammensætte et alsidigt og engagerende program på udendørsscenen Amfiscenen i løbet af Festugen. Anders Matthesen er seneste tilføjelse til et program, der også byder på Lars Lilholt Band, Randers Kammerorkester, og Sparekassen Kronjyllands store familiedag med masser af aktiviteter for små og store.

Amfiscenens program offentliggøres løbende.


Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2019 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Klik venligst
Randers Festuge

Festugen åbner med koncert af dansk stjernemusiker
Festugen åbner med koncert af dansk stjernemusiker
Randers Festuge
Randers Festuge løfter sløret for mere af årets program på hjemmesiden fra mandag den 17. juni. Her er en lille forsmag.
Sparekassen Kronjylland inviterer til festlig familiedag
Sparekassen Kronjylland inviterer til festlig familiedag
Randers Festuge
Hoppeborge, gymnastik-workshops og liveshows fra blandt andet DR Ultra og Ramasjang-stjerner til august.
Peter og De Andre Kopier afslutter Festugen hos Tante Olga
Peter og De Andre Kopier afslutter Festugen hos Tante Olga
Randers Festuge
I mange år var det fast tradition Peter og De Andre Kopier afsluttede Teltets program den sidste lørdag i Randers festuge.
Paul Eastham og Finlay Wells på Tante Olga i festugen
Paul Eastham og Finlay Wells på Tante Olga i festugen
Randers Festuge
Sangeren Paul Eastham og guitaristen Finlay Wells fra det internationale keltiske rockband ”Coast” besøger Tante Olga i Randers Festuge torsdag 14. august.
Gratis gadeteaterfestival vender tilbage
Gratis gadeteaterfestival vender tilbage
Randers Festuge
Til sommer kommer Randers Internationale Gadeteaterfestival endnu engang til byen, og forvandler gaderne til festlige teaterscener.
Anders ’Anden’ Matthesen tilføjet til Amfiscenen i Randers Festuge
Anders ’Anden’ Matthesen tilføjet til Amfiscenen i Randers Festuge
Randers Festuge
En af landets allerstørste komikere vender tilbage til Randers efter sin ud- solgte og roste optræden på Værket i januar.
Klik venligst


Klik venligst
Regionale, Nationale og Internationale nyheder
Nyhedsbrev
E-mail adresse:

Tilmeld
Frameld