Del på Facebook   Print siden

Anden gang på 26 år: Quick præsenterer ny julekalender

Danmarkidag
Mandag 30. november 2020 kl. 18:00

Anden gang på 26 år: Quick præsenterer ny julekalender
Arkiv billede


26 år efter, at Quick kom med den allerførste skrabejulekalender, er de nu klar med en helt ny, hvor man skal skrabe 12 juletræer for at vinde hovedpræmien på fire millioner. Det er anden gang, at Quick udvider sit julekoncept.

Tirsdag står der december i kalenderen, og for mange betyder det julehygge og ikke mindst julekalender. En af danskernes favoritter er skrabejulekalenderen fra Quick, der sidste år kunne fejre 25-års jubilæum. Nu kommer Quick med en helt ny julekalender med navnet Den Store Julekalender, og en hovedpræmie på en million kroner – hver juleaften i fire år.

- Vi har glædet os meget til at sende Den Store Julekalender på markedet. Vi er enormt stolte af at have været med til at skabe en fast juletradition. Tusindvis af danskere forbinder os med julen, og frem mod juleaften skraber danskerne de små grå felter rene år efter år. Nu, 26 år efter julekalenderen første gang kom i handlen, har vi endnu engang besluttet at udvide med en helt ny skrabejulekalender, der skal supplere den originale samt Pakkejagt, siger adm. direktør Pernille Wendel Mehl fra Danske Lotteri Spil, som har Quick-brandet.

Quick lancerede Pakkejagt for otte år siden, og nu udvider man så med endnu en. Den Store Julekalender kommer til at have endnu flere og større gevinster. Quick er i forvejen kendt for konceptet med vinderpræmier udbetalt pr. måned (som en løn) over et eller flere år. Samme idé er taget med over i den nye store skrabejulekalender. Her har danskerne chancen for at vinde hovedpræmien på 4.000.000 fordelt med 1 mio. kroner udbetalt hver juleaften i fire år, hvis man skraber 12 juletræer.

Quick har sendt 550.000 eksemplarer i handlen, som kan købes for 150 kroner stykket.

- For os er julen helt speciel, og vi er utrolig stolte af den tradition, der er omkring vores julekalender. Den Store Julekalender er derfor også et produkt af mange og lange overvejelser. Vi har i flere omgange tænkt, om det måske var på tide at forny sig lidt. Det sker så nu. Vi holder fast i den originale, fordi den er danskerne foretrukne julekalender, og tilbyder nu en større version med større gevinst, som er lavet til dem, der har fulgt os i mange år og som gerne vil have lidt ekstra spænding op til jul, slutter Pernille Wendel Mehl.


Den nye julekalender fra Danske Spil


© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Danmarkidag

Hele Danmark går sammen i bevægelsens år
Hele Danmark går sammen i bevægelsens år
Danmarkidag
Flere lagkagebunde tilbagekaldes
Flere lagkagebunde tilbagekaldes
Danmarkidag
Du må ikke glemme radonstråling i boligen når du arbejder hjemmefra
Du må ikke glemme radonstråling i boligen når du arbejder hjemmefra
Danmarkidag
Sådan er verdens mærkeligste pattedyr blevet så bizart
Sådan er verdens mærkeligste pattedyr blevet så bizart
Danmarkidag
Må du vende din bil i andres indkørsel?
Må du vende din bil i andres indkørsel?
Danmarkidag
Advarsel: Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin
Advarsel: Hundefoder med for højt indhold af D-vitamin
Danmarkidag
Produkterne kan indeholde mængder af D-vitamin, som ved indtagelse over flere uger kan være til skade for din hund.
Ikke spis lagkagebunde med mug
Ikke spis lagkagebunde med mug
Danmarkidag
Forskel i blodtryk mellem arme kan være tegn på hjertekarsygdom
Forskel i blodtryk mellem arme kan være tegn på hjertekarsygdom
Danmarkidag
Forskellen er med øget risiko for blodprop i hjerte og hjerne samt for tidlig død, siger forskning fra bl.a. 1400 borgere i Viborg Kommune.
Træning på hjemmekontoret – endda sammen med kollegerne
Træning på hjemmekontoret – endda sammen med kollegerne
Danmarkidag
Husker du at lufte hunden
Husker du at lufte hunden
Danmarkidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder