Job
Andelskassen henter ny direktør til digitalisering: Henrik Bundgaard skal løfte processer frem mod 2030
Den tidligere Vestjysk Bank-profil får ansvaret for digitalisering og procesoptimering – og bor privat i Over Hornbæk ved Randers
Andelskassen styrker sit fokus på digitalisering og procesoptimering som en del af bankens strategi frem mod 2030. Derfor tiltræder Henrik Bundgaard nu som ny digitaliserings- og procesdirektør med ansvar for at omsætte ambitionerne til konkrete løsninger på tværs af banken.
Digitalisering og effektivisering af arbejdsgange skal ifølge banken bidrage til fortsat vækst og endnu bedre kundeoplevelser, og det bliver Henrik Bundgaards opgave at stå i spidsen for indsatsen i tæt samarbejde med kolleger i organisationen.
Kommer fra Vestjysk Bank og mange år i forsikring
Henrik Bundgaard kommer med erfaring fra både bank- og forsikringsbranchen. Senest har han været underdirektør for Operations i Vestjysk Bank med ansvar for blandt andet digitalisering, automatisering og procesudvikling. Derudover har han næsten 30 års erfaring fra forsikringsbranchen med ledelsesansvar inden for samme områder.
Læs også:
“Det motiverer mig at skabe løsninger, der skaber værdi”
I Andelskassen ser Henrik Bundgaard især muligheden for at kombinere udvikling og ledelse i en bank med en ambitiøs strategi.
”Andelskassen har en offensiv profil og vilje til at indfri det, man har sat sig for. Det tiltaler mig. Jeg er først og fremmest udviklingsorienteret, og det motiverer mig at skabe løsninger, der skaber værdi for kunderne, kollegerne og banken. Samtidig er jeg meget ledelsesorienteret, og det handler for mig om at sætte retning ved at inspirere og udvikle mennesker og ved at skabe et fælles engagement, så vi sammen kan at realisere Andelskassens ambitioner på det digitale område,” fortæller Henrik.
Eliteidræt i bagagen: Samarbejde og tillid
Henrik Bundgaard har også en baggrund fra eliteidræt og har blandt andet været professionel målmand i AGF. Den erfaring tager han med sig ind i rollen, hvor han ser relationer som en vigtig forudsætning for at lykkes med digital omstilling.
”For mig er en god relation forbundet med tillid og ærlighed – vi skal kunne sige tingene, som de er, og støtte hinanden i at nå de mål, vi har for livet. Gode relationer er afgørende i mit arbejde, for digitalisering handler ikke kun om teknologi, men om mennesker. Vi skal skabe løsninger, der gør hverdagen lettere og samtidig fastholde den nærhed, som er kernen i Andelskassen. Og det glæder jeg mig til at bidrage til,” siger Henrik.
Bor ved Randers
Privat bor Henrik Bundgaard i Over Hornbæk ved Randers sammen med sin hustru og deres tre døtre på 20, 14 og 12 år. I fritiden bruger han tid med familien og finder også plads til enten en tur i motionscenter eller en løbetur.
Læs også: