Annonce
Del på Facebook   Print siden

Analyse skal sikre den rette hjælp til erhvervslivet

Randers
Onsdag 3. juni 2020 kl. 17:00

Analyse skal sikre den rette hjælp til erhvervslivet


Randers Kommune går nu med i et projekt, som vil give et bedre overblik over coronakrisens konsekvenser for det lokale erhvervsliv. Det har Udviklingsudvalget besluttet. Formålet er at hjælpe de lokale virksomheder bedst muligt gennem krisen.

"Det er helt afgørende, at vi i det politiske arbejde har adgang til opdaterede data, når vi træffer beslutninger. Og med projektet her får vi nu adgang til meget væsentlige oplysninger om coronakrisens konsekvenser for det lokale erhvervsliv. Det gør, at vi får langt bedre mulighed for at sætte gang i målrettede initiativer, der kan hjælpe virksomhederne på både kort og lang sigt," siger Christian Brøns, der er formand for Udviklingsudvalget.

Udviklingsudvalget har besluttet at bevilge 80.000 kroner til Randers Kommunes deltagelse i projektet "Lokal Erhvervsfremme under coronakrisen", som i alt 14 af landets kommuner nu er en del af.

Adgang til data og idekatalog
Med beslutningen får Randers Kommune adgang til analyser af coronakrisens påvirkning af det lokale erhvervsliv, dens brancher og beskæftigelse. Derudover får kommunen en række specifikke anbefalinger skræddersyet til den aktuelle situation på erhvervsområdet.

"Vi ønsker i Randers Kommune at understøtte det lokale erhvervsliv bedst muligt, så virksomhederne er rustet til at komme igennem krisen. Det har vi gjort med forskellige akutte initiativer allerede. I forlængelse af det er det vigtigt, at vi nu får nogle analyser og anbefalinger at handle ud fra så vi sikrer, at vi sætter effektivt ind, hvor der er behov for det. Derfor bakker jeg naturligvis også op om udviklingsudvalgets beslutning om at deltage i projektet," siger borgmester Torben Hansen.

Lokal workshop om indsatser
Det fælleskommunale projekt bliver drevet af konsulentvirksomheden IRIS Group og løber over en 3-måneders periode, hvor analyser og idékatalog bliver udarbejdet. Undervejs bliver der også holdt en lokal workshop med fokus på konkrete indsatser for Randers Kommune og en fælles workshop mellem alle kommuner i projektet med deltagelse af eksperter.

Der bliver leveret aktuelle data om erhvervslivet i Randers 3-4 gange i perioden. Og tanken er, at analysens resultater vil blive brugt politisk som beslutningsgrundlag til at prioritere indsatser over for erhvervslivet. Forventningen er også, at sammenligningen og udvekslingen af data mellem de deltagende kommuner vil give et mere klart billede af, hvordan netop Randers Kommunes erhvervsliv kan komme bedst igennem krisen.

Randers Kommunes deltagelse i projektet bliver finansieret af midler fra Erhvervsudviklingspuljen for 2020.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder