Alarm 112
Alvorligt færdselsuheld på Mariagervej – mand sigtet for uagtsomt manddrab
Østjyllands Politi er til stede på Mariagervej i det nordøstlige Randers efter et alvorligt færdselsuheld mellem to køretøjer. Uheldet fandt sted først på eftermiddagen, og vejen er spærret i begge retninger. Politiet opfordrer trafikanter til at finde alternative ruter og følge anvisningerne på stedet.
I forbindelse med uheldet er to personer, en mand og en kvinde afgået ved døden. En 56-årig mand er blevet anholdt og sigtet for uagtsomt manddrab i forbindelse med ulykken.
Et tredje køretøj var også involveret i uheldet, men ingen personer i dette køretøj er umiddelbart kommet til skade. En bilinspektør er tilkaldt for at bistå med efterforskningen og klarlægge hændelsesforløbet.
Mariagervej vil være spærret i begge retninger i en længere periode, mens politiet og bilinspektøren arbejder på stedet. Trafikanter opfordres til at finde alternative ruter og respektere afspærringer og anvisninger fra politiet.
Læs også: