Alarm 112

Alt for mange havde mobilen fremme i Aarhus

Redaktion
Af Redaktion 9. februar 2024

Under en færdselsindsats torsdag aften i det vestlige Aarhus måtte Østjyllands Politis betjente endnu engang uddele en del klip til bilister, der kørte rundt med mobilen i hånden.

I alt 16 bilister blev noteret for forseelsen, der ud over et klip i kørekortet koster 1500 kroner i bøde plus 500 kroner til Offerfonden.

Reaktionstiden bliver nedsat markant når man er uopmærksom og koncentrerer sig om mobilen så ud over det kan blive dyrt, så kan det også være farligt at fifle rundt med telefonen.

Foruden bilisterne blev også to cyklister taget i at køre med mobilen fremme. Det koster dem en bøde på 1000 kroner.

Dagens aktion i det vestlige Aarhus kastede følgende sigtelser af sig fordel på 52 personer:

Håndholdt telefon (klip): 16
Mobiltelefon, cykel: 2
Rødt lys (klip): 2
Manglende sikkerhedssele: 8
Hastighed by(klip): 9
Hastighed motorvej (klip ): 1
Barn u. 15 ej fastspændt ( klip ): 1
Kørekort ej medbragt: 2
Køretøj ej sikret: 1
Placering på vej: 1
Fejl og mangler: 3
Lov om hyrekørsel: 1
Kørsel uden førerret: 3
Kørsel i frakendestiden: 1
Oplysningspligt: 4
El-løbehjul u. hjelm: 1