Nyheder

Almene boliger på Thors Bakke

Det glæder borgmester Henning Jensen Nyhuus, der længe har ønsket, at der blev plads til både private og almennyttige boliger i den ny bydel. Bydelen skal blandt andet rumme serviceerhverv, butikker, biograf, sundhedscenter, ældreboliger og en bypark. Tre hektarer, eller 30.000 kvadratmeter, så meget fylder den ny bydel i Randers. Et område, der engang husede […]

Almene boliger på Thors Bakke
14. november 2009
Af Redaktion

Det glæder borgmester Henning Jensen Nyhuus, der længe har ønsket, at der blev plads til både private og almennyttige boliger i den ny bydel. Bydelen skal blandt andet rumme serviceerhverv, butikker, biograf, sundhedscenter, ældreboliger og en bypark.

Tre hektarer, eller 30.000 kvadratmeter, så meget fylder den ny bydel i Randers. Et område, der engang husede Bryggeriet Thor og nu er ved at blive omdannet til en innovativ bydel med masser af kultur, tilbud og oplevelser. Fredag 13. november blev Randersegnens Boligforening og Henton Ejendomme A/S (Thors Bakke konsortiet) enige om, at den ny bydel også skal rumme almennyttige boliger.

Det har ellers hidtil alene været planen, at der ville blive plads til private boliger på Thors Bakke.

Det er utroligt glædeligt, at det som borger bliver muligt at vælge mellem flere former for boligtyper på Thors Bakke. Og samtidig er det boliger der bidrager til Randers Kommunes vision om at nå 100.000 indbyggere i 2016, siger borgmester Henning Jensen Nyhuus (S).

På Thors Bakke er en biograf færdigbygget og taget i brug, og der blev for få dage siden taget første spadestik til et kommunalt sundhedscenter og ældreboligbyggeri på Thors Bakke.

En driftig og spændende midtby skaber vækst og innovation. Og samtidig er det byggerier, der gavner beskæftigelsen i en krisetid, siger Henning Jensen Nyhuus.

Det forventes at byggestarten på de almennyttige boliger vil være i 2010.

Læs også “Et spadestik på Thorgrunden” – KLIK her.

Du kan tilmelde dig Byen.nu’s nyhedsbrev her på siden til højre.

Elpriserne svinger vildt denne onsdag

Læs også: Elpriserne svinger vildt denne onsdag

Tilmeld dig vores nyhedsbrev