Annonce
Del på Facebook   Print siden

Aktivitetstasker skaber mere bevægelse på plejecentre

Randers
Tirsdag 12. september 2023 kl. 10:00

Aktivitetstasker skaber mere bevægelse på plejecentre
Foto: Randers Kommune


Morgengymnastik, ballonspil, kasteøvelser, genoptræning efter operationer og arrangementer på tværs af plejecentre som Vest-Mesterskaber for Plejehjem og Sommer OL. Det er blot nogle af de mange aktiviteter, som taskerne har bidraget til at realisere.

"Vi er virkelig glade for, at vi har fået aktivitetstaskerne, og beboerne er for eksempel med til at finde på, hvad vi kan bruge redskaberne i taskerne til. Det virkelig smarte er, at alle plejehjem har præcis de samme redskaber, og vi har dermed mulighed for at lave fælles aktiviteter på tværs af plejecentrene, som vi gjorde tidligere på året med Vest Mesterskaber for Plejehjem," siger Julie Nyholm Larsen, fysioterapeut på Kollektivhuset.

Taskerne til stor gavn for alle beboere
Taskerne består blandet andet af skumbolde, tørklæder, faldskærm, ærteposer, tov og kegler, og til dem har Kultur- og Fritidsforvaltningen udarbejdet inspirationsmateriale som terapeuter og frivillige kan lade sig inspirere af, når nye bevægelsesaktiviteter skal findes. Udover at fungere som en vigtig del i den daglige træning og til at samle centre om fælles arrangementer er de forskellige redskaber også gavnlige for mange forskellige afdelinger.

"Her på Kollektivhuset har vi, ud over at bruge forskellige redskaber i den daglige træning, også gjort opmærksom på redskaberne på vores forskellige afdelinger og skrevet, at de endelig bare kunne komme og hente, hvis de kunne bruge noget af det, for eksempel til et spil lige inden frokost. Det blev især demensafdelingen glade for, da de har stor gavn af at lave små aktiviteter på afdelingen, fordi beboere her ikke kan rumme vores større aktiviteter i huset. Og så fungerer det bare rigtig godt, at redskaberne har nogle stærke farver, som alle kan se," siger Julie Nyholm Larsen.

Mere bevægelse ind på plejecentre
Taskerne er kommet ud på plejecentrene efter, at Sundheds-, idræts- og kulturudvalget for perioden 2022-2024 bevilligede 1,5 mio. ekstra til breddeidrætsmidler. Af de 1.5 mio. blev 75.000 kr. øremærket til idræt/motion på plejecentre. Ud fra kendskabet til hverdagen på plejecentrene drøftede en arbejdsgruppe bestående af centerterapeuter og en leder, hvordan midlerne kan anvendes bedst muligt. I den forbindelse blev der i starten af året arrangeret en temaeftermiddag for alle centerterapeuter i Randers Kommune, hvor alle kunne blive inspireret til muligheder for at skabe mere bevægelse på plejecentre/for seniorer. I forlængelse heraf blev det besluttet at lave en aktivitetstaske med forskelligt udstyr. I alt blev der lavet 25 tasker, som nu lever deres liv rundt om på plejecentrene i Randers Kommune.



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Mandagens strømpris
Mandagens strømpris
Randers
Randersbroen: Et trafikalt knudepunkt med mere trængsel end Storebæltsbroen
Randersbroen: Et trafikalt knudepunkt med mere trængsel end Storebæltsbroen
Randers
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Dramatisk sejr sikrer Randers 3 vigtige point i overlevelseskampen
Randers
Land, vand eller kaos ved Randers Fjord
Land, vand eller kaos ved Randers Fjord
Randers
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers byforening vælger ny strategisk retning med nyudnævnt citychef
Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Fængselsdom afsagt for rocker ved fest i Randers
Randers
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Randers
Vær med til at vende og dreje de 17 verdensmål med Randers Bibliotek
Vær med til at vende og dreje de 17 verdensmål med Randers Bibliotek
Randers
Shop hjemmefra: Betal klassefest, madordning og frugt med ny betalingsløsning
Shop hjemmefra: Betal klassefest, madordning og frugt med ny betalingsløsning
Randers
Randers Politiorkester har uddelt overskud fra Julevelgørenhedskoncert
Randers Politiorkester har uddelt overskud fra Julevelgørenhedskoncert
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder