Del på Facebook   Print siden

Aktiviteter på vej til hjernerystelsesramte i Randers og omegn

Navne
Onsdag 13. januar 2021 kl. 15:54

Aktiviteter på vej til hjernerystelsesramte i Randers og omegn
Iben Sønderup. Foto: Josefine S. Rasmussen


Netværksmøde d. 20. januar med Iben Sønderup
.
Mødecafé på vej

Iben Sønderup, 51 år fra Langå, fik hjernerystelse i januar 2018 og blev i flere måneder sat ud af spillet. Nu står hun og Hjernerystelsesforeningen i spidsen for at få flere aktiviteter til Randers, der kan hjælpe hjernerystelsesramte.

Iben Sønderup står i spidsen for et samarbejde med Hjernerystelsesforeningen om et online netværksmøde onsdag den 20. januar kl. 17.00 for hjernerystelsesramte.
Netværksmødet vil blive efterfulgt af flere aktiviteter, som gåture og en mødegruppe i Randers med det formål, at ramte kan møde andre og videndele om gode erfaringer i forbindelse med hjernerystelse.

Man føler sig alene

Iben har altid været meget engageret og vant til at have mange bolde i luften. Lige indtil hun i januar 2018 faldt og slog hovedet og fik hjernerystelse. Det betød, at Iben i flere måneder var sygemeldt og stærkt påvirket af sin hjernerystelse.
"Jeg var meget lysfølsom og kunne ikke holde til at være ude i lyset eller kigge på en skærm. Jeg havde fået utrolig lidt information fra sundhedsvæsenet om hjernerystelse - der var faktisk ikke rigtigt nogen tilbud til hjernerystelsesramte. Man føler sig meget alene, fordi man skal finde ud af det hele selv."

Iben opsøgte selv en fysioterapeut og en neurooptometrist, der yder samsynstræning, og det hjalp, så hun i dag er stort set symptomfri. Lige siden har Iben, som byrådsmedlem i Randers, haft hjernerystelse som en mærkesag og kæmper for flere tilbud til ramte i Randers.
"Det er utroligt vigtigt, at der kommer tilbud til ramte, så man kan få mere viden og være i et positivt fællesskab med andre, der ved hvordan man har det. Jeg ville ønske, at jeg selv havde haft mere viden og nogle andres erfaringer at trække på".

Hjernerystelsesforeningen: lokale tilbud er vigtige

Det synspunkt bakkes op af sekretariatschef Nicolai Aaen fra Hjernerystelsesforeningen. "Vi har et stort fokus lige nu på at skabe lokale tilbud, fordi vi faktisk oplever, at det gør en kæmpe forskel for ramte at møde andre i samme situation. Både for at kunne dele vigtig viden men også for at møde forståelse, inspiration til bedring og være i et fællesskab, der rummer ens begrænsninger.
Netværksmødet har det formål, at deltagerne kan møde hinanden og komme med ønsker til aktiviteter. Vi har desuden erfaring med, at ramte får det bedre af at opholde sig i naturen, og derfor har vi også arrangeret en fælles gåtur".

Netværksmøde med fokus på samsynsproblemer

Samsynsproblemer er en udbredt følgevirkning af hjernerystelse. På netværksmødet, der vil foregå online grundet coronarestriktioner, vil neurooptometrist Mogens Henriksen fortælle om samsynsproblemer og behandling, og deltagerne vil også få mulighed for at komme med idéer til aktiviteter. Der vil tages hensyn med flere pauser, og det er ikke et krav at kigge direkte i skærmen hele tiden.

Efter netværksmødet er der planlagt en faciliteret gåtur d. 27. januar og en fast mødegruppe med opstart i marts. For tilmelding til netværksmødet og Hjernerystelsesforeningens aktiviteter skriv til kontakt@hjernerystelsesforeningen.dk






© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Navne

Aktiviteter på vej til hjernerystelsesramte i Randers og omegn
Aktiviteter på vej til hjernerystelsesramte i Randers og omegn
Navne
Netværksmøde d. 20. januar med Iben Sønderup
Dødsfald
Dødsfald
Navne
Grundlægger af Randersidag.dk Journalist Henrik Lykke Jensen, Over Hornbæk er død, Henrik blev 62 år.
Nye medarbejdere på Tradium:
Nye medarbejdere på Tradium:
Navne
Christian Engelbrecht Pedersen ny byrådskandidat for (S) i Langå og Omegn
Christian Engelbrecht Pedersen ny byrådskandidat for (S) i Langå og Omegn
Navne
Iben Sønderup (S) genopstiller ikke til byrådet – går 100 procent efter Folketinget
Iben Sønderup (S) genopstiller ikke til byrådet – går 100 procent efter Folketinget
Navne
Ny mand ved roret i Fårup Byg og Montage
Ny mand ved roret i Fårup Byg og Montage
Navne
Souschef fylder 50 år
Souschef fylder 50 år
Navne
Kåre Mølbak går på pension
Kåre Mølbak går på pension
Navne
Det er på tide med en værdig og civil ulydighed mod Mette Frederiksens corona-kaos.
Det er på tide med en værdig og civil ulydighed mod Mette Frederiksens corona-kaos.
Navne
Fra kørelærer til kontorelev
Fra kørelærer til kontorelev
Navne
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder