Navne

Airtox og Mark O. Madsen indgår vildt samarbejde: Et frygtløst match

Airtox har lavet et af Danmarks mest omtalte brands med sloganet “Fear Nothing”. Og hvis der er en sport, der passer til det slogan, så er det kampsporten MMA.

Benedikte Jensen
Af Benedikte Jensen 21. august 2024

Den tidligere olympiske bryder og hårdtslående UFC-kæmper, Mark O. Madsen “the Olympian”, er ny ambassadør for Airtox, hvor Mark tapper ind i Airtox’s slogan “Fear Nothing.” Ifølge produktudvikler og direktør i Airtox Henrik Wiingaard-Madsen er matchet mellem Airtox og Mark O. Madsen et af de bedste, de har indgået til dato.

– Vi vælger kun partnere, vi kan stå inde for. Vi kan roligt sige, at Mark O. Madsen er både frygtløs og troværdig på én gang – og han har ikke skruet ned for det med Dominance Fighting Championship.

Mark O. Madsen er stolt over at være en del af Airtox-familien, hvor “Fear Nothing” gennemsyrer alt omkring det stolte Airtox-brand.

– Jeg er helt vild med det, som Airtox står for. Firmaet er familiedrevet, og de arbejder ekstremt passioneret for at nå deres ambitiøse mål. Det samme gør sig gældende for vores familie, hvor vi senest har skabt succes inden for UFC. Nu glæder jeg mig til at bryde grænserne yderligere sammen med Airtox, siger Mark O. Madsen og fortsætter: 

– ”Fear Nothing” passer perfekt til den måde, vi i dag driver vores firma på, og det har været kendetegnet gennem hele min karriere. Der er ingen frygt, når jeg går ind i buret – og det føles rigtig godt med et stærkt brand som Airtox i ryggen.

Det er langt fra første gang, at Airtox har indgået et samarbejde med fokus på frygtløshed. Den dobbelte verdensmester i stunt på motorcykel, Mike Jensen, og Tour de France-rytteren Mads P. er blandt nogle af de stærke sportsfolk, som det populære sikkerhedssko-brand har partneret op med.

Mark O. Madsen har lige startet Dominance Fighting Championship (DFC), hvor han vil lave Europas version af UFC (Ultimate Fighting Championship). Det første event er den 21. september i KB Hallen, hvor Airtox selvfølgelig er med.

Fakta om AIRTOX:

Grundlagt i 2014.

AIRTOX’ vision er at redefinere begrebet “sikkerhedssko”.

Alle produkter er udviklet og designet i København.

Kilde: Airtox