AI vinder frem i erhvervslivet – mens nye EU-regler træder i kraft

Ifølge en ny undersøgelse fra Dansk Industri (DI) bruger nu syv ud af ti danske virksomheder generativ kunstig intelligens i deres daglige arbejde. Samtidig træder nye, omfattende regler i kraft som følge af EU’s AI-forordning.

72 procent af virksomhederne bruger AI

Ifølge den seneste måling fra DI svarer hele 72 procent af virksomhederne, at de anvender generativ AI, såsom ChatGPT, i det daglige. Til sammenligning var det blot 43 procent i 2024 – en stigning på hele 29 procentpoint på blot ét år.

Branchedirektør for tech i DI, Andreas Holbak Espersen, glæder sig over udviklingen:

– Kunstig intelligens kan blive en kæmpe gevinst for virksomhederne. Derfor er det helt afgørende, at vores erhvervsliv kommer i gang med at bruge AI i det daglige arbejde, og derfor er det også rigtig godt, at vi kan se så markant en fremgang, siger han.

EU’s AI-forordning træder i kraft

Parallelt med det voksende AI-engagement i erhvervslivet begynder EU nu at implementere flere dele af AI-forordningen – verdens hidtil mest omfattende regulering af kunstig intelligens.

Fra i dag gælder der nye krav for udviklere og udbydere af såkaldte almene AI-modeller. Disse regler stiller blandt andet krav til dokumentation, gennemsigtighed og beskyttelse af ophavsret.

Digitaliseringsstyrelsen skal håndhæve reglerne

Med ikrafttrædelsen i dag har Digitaliseringsstyrelsen fået myndighedsansvaret for at sikre overholdelsen af de nye AI-regler i Danmark. Overtrædelser kan føre til betydelige bøder.

Virksomheder, der allerede i dag bruger AI-systemer i strid med de såkaldte forbudte anvendelser – som f.eks. ansigtsgenkendelse i det offentlige rum – risikerer allerede store økonomiske sanktioner.

Højrisiko-AI reguleres fra næste år

Fra 2026 vil reguleringen udvides til at omfatte højrisikosystemer. Det gælder bl.a. brugen af AI i rekruttering, jobannoncer og adgang til uddannelse, som ifølge forordningen kræver særlig dokumentation og risikostyring.

DI: EU bør trykke på pause

Selvom DI anerkender behovet for ansvarlig AI-brug, mener organisationen, at implementeringen af AI-forordningen bør udskydes.

– Det er godt, at EU vil sikre en ansvarlig anvendelse og udvikling af kunstig intelligens. Det er vigtigt for os alle sammen. Det anerkender vi fuldt ud i erhvervslivet. Men EU’s konkurrenceevne er under voldsomt pres, og samtidig er Europa allerede bagud i et globalt kapløb om at udvikle og bruge kunstig intelligens – et kapløb, som USA og Kina er i fuld gang med at intensivere, siger Andreas Holbak Espersen.

Han fortsætter:

– Derfor mener vi, at EU skal genbesøge AI-forordningen, når de nu er gået i gang med den kæmpe opgave med at forenkle stort set al EU-lovgivning – den såkaldte omnibus. Det er der behov for efter vores mening, fordi reglerne på nogle punkter er for komplekse og bøvlede. F.eks. er der på flere punkter overlap med GDPR-reglerne om beskyttelse af persondata.

Ønske om klarhed og vejledning

DI har rettet henvendelse til både den danske regering og EU-Kommissionen, og opfordrer til en udskydelse af AI-forordningen, indtil der er større klarhed om, hvordan den skal implementeres.

– Det nytter ikke at tage hul på så komplekse regler, når der måske alligevel kommer forenkling af reglerne. Desuden mener vi slet ikke, at vi er klar til de nye regler. Standarderne og vejledningerne, der sikrer forordningens implementering, er slet ikke klar endnu, siger Andreas Holbak Espersen.

Et vendepunkt for erhverv og regulering

Mens teknologien fortsætter sin hurtige indmarch i erhvervslivet, rejser spørgsmålet sig, om lovgivningen kan følge med – og om virksomhederne får den nødvendige støtte og vejledning til at overholde de nye krav.

Spørgsmålet om balance mellem innovation og regulering er nu vigtigere end nogensinde.