Del på Facebook Print siden
Lørdag 27. juni 2020 kl. 12:00
Peder Bloch-Poulsen afprøver ny kræftbehandling som den første i Europa
Peder Bloch-Poulsen fra Aalborg er den første kræftpatient til at afprøve en ny behandlingsstrategi, hvor lægerne tilpasser dosis individuelt til den enkelte patient. Den nye metode giver lægerne mulighed for at tredoble dosis, og forskerholdet tror på, at den tilpassede behandling kan forlænge levetiden for patienterne med optil flere år.
Hidtil har lægerne behandlet alle patienter med kræftsygdommen neuroendokrin tumor med den samme dosis. Men det skal et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital ændre på.
"Målet er at ramme den dosis, der har den størst mulige effekt med acceptable bivirkninger for hver eneste patient. Og det er netop, hvad vi kan med den nye metode. Derfor tror vi på, at vi med individuelt tilpassede doser kan forlænge levetiden for patienterne med optil flere år," siger Tine Nygaard Gregersen, der er læge og forsker på Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital.
Sammen med kollegaer fra Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Kræftafdelingen og Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital, er hun med til at gennemføre forskningsprojektet.
Ny behandling er en god oplevelse
Selvom der er tale om en helt ny behandling med en meget højere dosis af det radioaktive stof, der skal bekæmpe kræften, var Peder Bloch-Poulsen slet ikke i tvivl, da han blev spurgt, om han ville være med i forskningsprojektet.
"De havde ikke mere på hylden på den almindelige kræftafdeling, og det er jo ikke rart som kræftpatient. Jeg sagde derfor ja med det samme - både fordi jeg gerne vil bidrage, men selvfølgelig også, fordi jeg håber, at behandlingen er så god, at den forlænger mit liv," siger Peder Bloch-Poulsen.
Ind til videre har behandlingen været en god oplevelse for Peder Bloch-Poulsen.
"Jeg har kræft, og derfor er jeg altid opmærksom på, om noget i kroppen ændrer sig. I ugerne efter behandlingen har jeg gransket min hukommelse, men jeg kan ikke komme på nogen bivirkninger, bortset fra, at jeg måske er en lille smule mere træt, end jeg plejer," siger han.
Selvom Peder Bloch-Poulsen er 81 år og midt i en kræftbehandling, går han hver dag halvanden kilometer fra hjemmet ned til sit hobbyværksted, hvor han arbejder flere timer dagligt. Han er pensioneret major og har været mere end 40 år i Forsvaret, og han har holdt sig i god form med cykling og løb. Det er han taknemlig for i dag.
"Jeg tror, at det at jeg har en god træningstilstand har indflydelse på, at jeg klarer behandlingen godt," siger Peder Bloch-Poulsen.
Dosis kan tredobles
Behandlingen af neuroendokrine tumorer foregår ved at sprøjte radioaktive isotoper, der er bundet til proteiner ind i patientens blodårer. De radioaktive isotoper binder sig derfor specifikt til kræftcellerne og stråler på dem, så de går til grunde. Mængden af det radioaktive stof måles i Giga-becquerel (GBq). Hidtil har lægerne givet alle patienter den samme dosis på 7,4 GBq, men under det nye forskningsprojekt, kommer de til at skrue rigtig meget op for dosis.
Peder Bloch-Poulsen fik en dosis, der var mere end dobbelt så stor som standarddosis.
"Vi har givet en dosis på 16,4 GBq, og ved næste behandling skruer vi helt op til 23,6 GBq" siger Tine Nygaard Gregersen, der står for projektet.
Efter hver behandling holder lægerne og fysikerne øje med, hvor meget stråling nyrerne og knoglemarven får, og hvordan de reagerer. På den baggrund kan de tilpasse behandlingen til den enkelte patient – i praksis vil det i langt de fleste tilfælde betyde, at de kan skrue op for behandlingen. Faktisk helt op til en dosis på 25 GBq, der er mere end en tredobling af dosis i forhold til standardbehandlingen.
Et canadisk forskerhold har vist, at jo højere dosis, man giver, jo mere af det radioaktive stof når frem til kræftcellerne. Samtidig har et svensk forskerhold vist, at jo mere af det radioaktive stof, kræftcellerne udsættes for, jo større er sandsynligheden for at kræfttumorerne stopper med at vokse eller ligefrem skrumper.
Nu håber de danske forskere så at vise, at den individuelt tilpassede dosis kan være med til at forlænge patienternes liv.
Østjyllandidag
Afprøver ny kræftbehandling som den første i Europa
ØstjyllandidagLørdag 27. juni 2020 kl. 12:00
Foto: Tine Nygaard Gregersen |
Peder Bloch-Poulsen afprøver ny kræftbehandling som den første i Europa
Peder Bloch-Poulsen fra Aalborg er den første kræftpatient til at afprøve en ny behandlingsstrategi, hvor lægerne tilpasser dosis individuelt til den enkelte patient. Den nye metode giver lægerne mulighed for at tredoble dosis, og forskerholdet tror på, at den tilpassede behandling kan forlænge levetiden for patienterne med optil flere år.
Hidtil har lægerne behandlet alle patienter med kræftsygdommen neuroendokrin tumor med den samme dosis. Men det skal et nyt forskningsprojekt på Aarhus Universitetshospital ændre på.
"Målet er at ramme den dosis, der har den størst mulige effekt med acceptable bivirkninger for hver eneste patient. Og det er netop, hvad vi kan med den nye metode. Derfor tror vi på, at vi med individuelt tilpassede doser kan forlænge levetiden for patienterne med optil flere år," siger Tine Nygaard Gregersen, der er læge og forsker på Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital.
Sammen med kollegaer fra Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, Kræftafdelingen og Nuklearmedicin og PET på Aarhus Universitetshospital, er hun med til at gennemføre forskningsprojektet.
Ny behandling er en god oplevelse
Selvom der er tale om en helt ny behandling med en meget højere dosis af det radioaktive stof, der skal bekæmpe kræften, var Peder Bloch-Poulsen slet ikke i tvivl, da han blev spurgt, om han ville være med i forskningsprojektet.
"De havde ikke mere på hylden på den almindelige kræftafdeling, og det er jo ikke rart som kræftpatient. Jeg sagde derfor ja med det samme - både fordi jeg gerne vil bidrage, men selvfølgelig også, fordi jeg håber, at behandlingen er så god, at den forlænger mit liv," siger Peder Bloch-Poulsen.
Ind til videre har behandlingen været en god oplevelse for Peder Bloch-Poulsen.
"Jeg har kræft, og derfor er jeg altid opmærksom på, om noget i kroppen ændrer sig. I ugerne efter behandlingen har jeg gransket min hukommelse, men jeg kan ikke komme på nogen bivirkninger, bortset fra, at jeg måske er en lille smule mere træt, end jeg plejer," siger han.
Selvom Peder Bloch-Poulsen er 81 år og midt i en kræftbehandling, går han hver dag halvanden kilometer fra hjemmet ned til sit hobbyværksted, hvor han arbejder flere timer dagligt. Han er pensioneret major og har været mere end 40 år i Forsvaret, og han har holdt sig i god form med cykling og løb. Det er han taknemlig for i dag.
"Jeg tror, at det at jeg har en god træningstilstand har indflydelse på, at jeg klarer behandlingen godt," siger Peder Bloch-Poulsen.
Dosis kan tredobles
Behandlingen af neuroendokrine tumorer foregår ved at sprøjte radioaktive isotoper, der er bundet til proteiner ind i patientens blodårer. De radioaktive isotoper binder sig derfor specifikt til kræftcellerne og stråler på dem, så de går til grunde. Mængden af det radioaktive stof måles i Giga-becquerel (GBq). Hidtil har lægerne givet alle patienter den samme dosis på 7,4 GBq, men under det nye forskningsprojekt, kommer de til at skrue rigtig meget op for dosis.
Peder Bloch-Poulsen fik en dosis, der var mere end dobbelt så stor som standarddosis.
"Vi har givet en dosis på 16,4 GBq, og ved næste behandling skruer vi helt op til 23,6 GBq" siger Tine Nygaard Gregersen, der står for projektet.
Efter hver behandling holder lægerne og fysikerne øje med, hvor meget stråling nyrerne og knoglemarven får, og hvordan de reagerer. På den baggrund kan de tilpasse behandlingen til den enkelte patient – i praksis vil det i langt de fleste tilfælde betyde, at de kan skrue op for behandlingen. Faktisk helt op til en dosis på 25 GBq, der er mere end en tredobling af dosis i forhold til standardbehandlingen.
Et canadisk forskerhold har vist, at jo højere dosis, man giver, jo mere af det radioaktive stof når frem til kræftcellerne. Samtidig har et svensk forskerhold vist, at jo mere af det radioaktive stof, kræftcellerne udsættes for, jo større er sandsynligheden for at kræfttumorerne stopper med at vokse eller ligefrem skrumper.
Nu håber de danske forskere så at vise, at den individuelt tilpassede dosis kan være med til at forlænge patienternes liv.
© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
Østjyllandidag