Annonce
Del på Facebook   Print siden

Affaldsindsamling sender et stærkt signal

Randers
Fredag 17. marts 2023 kl. 06:00

Affaldsindsamling sender et stærkt signal
Foto: Randers Kommune


Det er med opbakning fra Randers Kommune at frivillige affaldsindsamlere inviterer til Affaldsindsamlingsarrangement på Justesens Plæne på lørdag den 25. marts. Det sender et stærkt signal om, at vi skal passe bedre på naturen, mener Magnus Vilstrup, der er sektionsleder i kommunen

Det kommer til at summe af aktivitet på Justesens Plæne på lørdag den 25. marts, når affaldsindsamlere fra hele Randers mødes til den store Affaldsindsamling. Arrangementet er åbent for alle borgere, og man opfordres til at deltage.

Magnus Vilstrup, sektionsleder i Veje og Trafik i Randers Kommune, har observeret en del affald i naturen og i vejkanten, det håber han, at en stor indsats som affaldsindsamlingen kan være med til at ændre på:

"Sammenligner vi os med kommuner på vores størrelse, så ser det fornuftigt ud med affaldsmængden i naturen, men der er desværre stadig en del, der ikke ender i skraldespanden. Den indsats frivillige affaldsindsamlere gør her er vigtig og sender et stærkt signal til alle kommunens borgere om, at vi skal tænke meget mere over, at vores affald ender de rigtige steder - og absolut ikke i naturen."

Der bliver samlet affald næsten hver dag

"Vi samler en del affald ind hver eneste dag, men vi kan bare ikke nå hele vejen rundt, så vi bakker op, alt hvad vi kan til det her arrangement," siger driftslederen i kommunen, Frank Poulsen og fortsætter:

"Jeg er meget imponeret over de borgere, der engagerer sig i at samle affald. Vi stiller naturligvis en container op på plænen og sørger for at hente indsamlet affald andre steder i kommunen, hvis nogen udenfor Randers tjekker noget ind via 'Gi et praj' denne weekend."

Udover at kommunens driftsafdeling er i gang næsten hver dag, så samler frivillige borgere dagligt affald ind, når de bevæger sig rundt i byen. Det er nogen af de mest engagerede, der står bag affaldsindsamlingen.

Fakta om indsamlingen

Affaldsindsamlingen finder sted på Justesens Plæne lørdag den 25. marts klokken 9-13. Indsamlingen på Justesens Plæne er arrangeret af Randers Rydder Op, #RentNaturområde, M&M Magnet og Randers Kommunes projekt Ren Randers.

Aktiviteter på plænen

• Udlevering af poser, snappere, ruter og handsker
• Kaffe, kage mm.
• Byg affaldskunst af det affald du finder - og vind præmier
• Affaldsquiz
• Vej dit affald
• Gæt antal cigaretskod
• Adopter en bog af Randers Bibliotek
• Magnetfiskerevent - kom og prøv

Borgere, der indsamler affald andre steder i kommunen i weekenden den 25. og 26. marts, kan tjekke deres indsamlede affald ind via appen "Giv et Praj." Affaldet bliver hentet mandag den 27. marts af Randers Kommune. Desuden er alle genbrugspladser i Randers Kommune åbne den 25. marts.

Læs mere på www.randers.dk/affaldsindsamlingen



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Fredagens strømpris
Fredagens strømpris
Randers
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Nyt fællesskab bringer livsglæde for par med fysiske- og psykiske udfordringer
Randers
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Hundredvis af Randers-børn på påskejagt på Nordre Fælled
Randers
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Hologrammet: Fjordens drømmespil i næste weekend
Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Den Kongelige Livgarde har startet indsamling til familie i Randers
Randers
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Påskeoplevelserne står i kø i det Østjyske
Randers
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Så sker det igen - for 8. gang på Clausholm Slot
Randers
Påsken kan give tæt ferietrafik
Påsken kan give tæt ferietrafik
Randers
Flyvende start for Randers Nord IF
Flyvende start for Randers Nord IF
Randers
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Succes med niveaudelt matematik på Paderup Gymnasium
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder