Der er bl.a. tale om en hel seng med madras, mikrobølgeovn, tøj og papir. Det er lidt uvist, hvor længe affaldet har ligget der, men i hvert fald en dør med ituslået glasvinduer, har ligget der i længere tid.
En borger har til RANDERSiDAG.dk oplyst, at pladsen, hvor affaldet er placeret, tilhører Randers Kommune, som dermed har tilsynspligt med stedet, og borgeren har oven i købet afsendt en mail til kommunen, med oplysning om affaldet.
Kommunen: Det er nyt for os
Sektionsleder ved afdelingen for veje og bygninger, Grethe Helledi Kristensen, Randers Kommune erkender, at det er Randers Kommune, som er ejer af stedet. Men hun er ikke bekendt med, at kommunen er blevet gjort opmærksom på problemet, før RANDERSiDAG.dk retter henvendelse.
Grethe Helledi Kristensen oplyser, at affaldet vil blive fjernet hurtigst muligt, i øvrigt uden at hun vil sætte et tidspunkt på.
Navn og adresse på noget af affaldet
En del af affaldet bærer både navn og adresse. Netavisen RANDERSiDAG.dk har forsøgt at få en kommentar fra én af personerne. Vi ville gerne have svar på, hvordan personens affald ender på gaden. Personen er ikke vendt tilbage med et svar.
Er der en signatur, bliver de kontaktet
Kommunens sektionsleder siger, at når tilfældet er, at der findes affald i den mængde, som er fundet i Bredstrupsgade, bliver det nøje vurderet, om der skal sættes en eller anden efterforskning i gang.
Jeg vil gerne understrege, at vi jo ikke er politi, men er der nogen, som har lagt en signatur, forsøger vi at kontakte dem, fortæller Grethe Helledi Kristensen. Kommunen har endnu ikke afgjort hvorvidt det vil ske i den konkrete sag.
Kommunen vil gerne høre om affald
Sektionsleder Grethe Helledi Kristensen beder avisen gøre opmærksom på, at Randers Kommune gerne modtager henvendelser fra borgerne. Er du stødt på affald, et hul i cykelstien eller vejen, eller f.eks. en defekt bæk i en af byens parker, kan du give kommunen et praj.
Det kan ske via app’en Giv os et praj eller via hjemmesiden af samme navn.
Af RANDERSiDAG.dk
* Giv RANDERSiDAG en ‘synes godt om’ på Facebook – klik her.
* Tilmeld dig vort nyhedsbrev på forsiden.
* Avisen har fået ny mailadresse: info@randersidag.dk
Læs også: