Politik

Advokatundersøgelse om Nordic Waste-sagen færdig: Fejl i Randers Kommune, men ingen skyld i jordskred

Rapport slår fast, at Randers Kommune har begået fejl i sagsbehandlingen, men ikke kan klandres for jordskredet ved Nordic Waste

Advokatundersøgelse om Nordic Waste-sagen færdig: Fejl i Randers Kommune, men ingen skyld i jordskred
Foto: Randers Kommune
Af Dinny Eriksen 2. maj 2025

Fejl og forsømmelser, men ikke årsag til jordskred

Den uvildige advokatundersøgelse af Randers Kommunes håndtering af Nordic Waste-sagen er nu afsluttet. Advokatfirmaet Energi & Miljø har afleveret rapporten til Miljø- og Ligestillingsministeriet, og konklusionen er klar: Kommunen har begået fejl og forsømmelser i sin sagsbehandling, men der er ikke grundlag for at placere ansvaret for jordskredet hos kommunen.

Rapporten har undersøgt kommunens arbejde med miljøgodkendelser og tilsyn med Nordic Waste A/S og søsterselskabet DSH Recycling A/S i perioden 2017-2023. Advokatfirmaet peger blandt andet på, at kommunen har truffet beslutninger på et utilstrækkeligt grundlag.

Skuffende afsløring: Daginstitutioner underbemandet på trods af minimumsnormeringer

Læs også: Skuffende afsløring: Daginstitutioner underbemandet på trods af minimumsnormeringer

Miljøminister: Forureneren skal betale

Miljøminister Magnus Heunicke understreger, at rapportens konklusioner ikke ændrer på, hvem der har ansvaret:

”Vi skal til bunds i, hvad der skete forud for jordskredet ved Nordic Waste, så vi forhindrer, at lignende sager opstår i fremtiden. Advokatundersøgelsen er et vigtigt skridt i opfølgningen, der skaber klarhed over kommunens rolle i sagen. Rapporten viser, at kommunen har begået fejl og forsømmelser i deres sagsbehandling, og jeg forventer, at kommunen tager de nødvendige skridt som følge af kritikken. Rapporten viser også, at der ikke er grundlag for at fastslå, at jordskredet skyldes fejl eller forsømmelser hos kommunen,” siger Magnus Heunicke.

Han tilføjer: ”På trods af disse fejl ændrer konklusionerne ikke ved, hvem der bærer ansvaret for jordskredet og skal betale regningen, nemlig Nordic Waste. Vi forfølger fortsat princippet og ambitionen om, at forureneren skal betale regningen for jordskredet. Dette arbejde pågår fortsat i konkursboet.”

Teknisk gennemgang på vej

Den 9. maj 2025 inviterer miljøministeren Folketingets miljøordførere til en teknisk gennemgang af rapporten, hvor advokatfirmaet vil præsentere sine konklusioner.

Fakta om undersøgelsen

  • Advokatundersøgelsen blev sat i gang i foråret 2024 efter beslutning i Folketinget.
  • Undersøgelsen har fokuseret på kommunens miljøsagsbehandling over for Nordic Waste A/S og DSH Recycling A/S fra 2017 til 2023.
  • Rapporten blev sendt i høring hos Randers Kommune den 22. april 2025.
  • Et eksternt udvalg arbejder parallelt med at gennemgå miljøskadereglerne og vil komme med anbefalinger til eventuelle ændringer.

Hele advokatundersøgelsen kan læses her: Advokatundersøgelse af Randers kommune

Debatindlæg: Svar til Søren Mikkelsen Formand for Radikale Venstre – Når angreb bliver vigtigere end ansvar

Læs også: Debatindlæg: Svar til Søren Mikkelsen Formand for Radikale Venstre – Når angreb bliver vigtigere end ansvar

Nye prøveformer giver piger markant karakterforspring i folkeskolen

Læs også: Nye prøveformer giver piger markant karakterforspring i folkeskolen

Tilmeld dig vores nyhedsbrev