Aarhus-professor får international anerkendelse for banebrydende forskning i digitale tvillinger

En forsker med fokus på virkelighed

Når Peter Gorm Larsen fra Aarhus Universitet den 21. juli modtager titlen som æresdoktor ved universitetet i York, markerer det kulminationen på fire årtiers dedikeret arbejde med at omsætte forskning til konkrete løsninger for dansk erhvervsliv. Professoren har specialiseret sig i digitale tvillinger – avancerede computermodeller, der gør det muligt for virksomheder at teste og udvikle produkter digitalt, før de bliver til fysisk virkelighed.

Anerkendelsen kommer fra et universitet, der roser Larsen for at være en såkaldt “enabler” – en forsker, der formår at bringe umoden teknologi på markedet gennem samarbejde mellem offentlige institutioner og private virksomheder.

Fra erhvervslivet til forskningens frontlinje

Larsens unikke tilgang til forskningsverdenen er formet af hans baggrund i erhvervslivet. Efter en erhvervs-ph.d. i 1990’erne arbejdede han 17 år i det private erhvervsliv, før han vendte tilbage til den akademiske verden som lektor på Ingeniørhøjskolen i Aarhus i 2005. Denne erfaring har givet ham et særligt blik for, hvad virksomheder reelt har brug for.

I dag står han i spidsen for Center for Digitale Tvillinger på Aarhus Universitet, hvor mere end 200 virksomheder med knap to milliarder kroner i ryggen samarbejder med forskerne. Centret fungerer som et unikt mødested mellem softwareudvikling, dataanalyse og industriens praktiske behov.

Teknologi med samfundsansvar

Digitale tvillinger repræsenterer langt mere end blot avanceret teknologi. For Larsen handler det om at skabe løsninger, der kan bidrage til samfundets grønne omstilling og styrke Danmarks konkurrenceevne internationalt. Hans team har udviklet modelleringsværktøjer, som anvendes af både store koncerner som Grundfos, Terma og Lego samt mindre startups til at gøre produktudvikling mere præcis og bæredygtig.

Forskerens arbejde spænder bredt – fra teoretiske fundamenter for softwareudvikling til konkrete industritilpasninger. Hans tidligere forskning i formelle metoder har blandt andet resulteret i værktøjer, der nu sidder i 370 millioner mobiltelefoner i Japan og anvendes til udvikling af kritiske systemer fra togkontrol til medicinsk udstyr.

Kritisk røst for dansk innovation

Larsen har ikke været bleg for at kritisere det danske systems tilgang til kommercialisering af forskning. Han peger på, at Danmark er mere tilbageholdende med at omsætte forskning til forretning sammenlignet med nabolandene, hvilket kan koste landet terræn i den internationale konkurrence.

Hans vision er et tættere samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv, hvor forskning får lov til at udvikle sig til konkrete løsninger gennem mere fleksible juridiske rammer og øget fokus på akademisk iværksætteri.

Et samarbejde på tværs af grænser

Æresgraden fra universitetet i York er også en anerkendelse af et årtilange forskningssamarbejde, der begyndte i slutningen af 1980’erne og har overlevet selv politiske omvæltninger som Brexit. Samarbejdet med engelske kolleger har resulteret i fælles projekter og konferencer, der har styrket forskningen på begge sider af Nordsøen.

Som Larsen selv udtrykker det, består den ægte ære i at få forskning til at gøre en forskel – ikke blot på papiret, men i den virkelige verden, hvor teknologi kan skabe værdi for samfundet og styrke danske virksomheders konkurrenceevne.

Kilde: Aarhus Universitet