Annonce
Del på Facebook   Print siden

Årets sidste koncert i Folkemusik i Randers regi foregår i Underværket

Randers
Torsdag 30. november 2023 kl. 16:00

Årets sidste koncert i Folkemusik i Randers regi foregår i Underværket
Søren Krogh Band


Onsdag den 6. december byder Folkemusik i Randers på nordjysk humor og folkemusik, leveret af Søren Krogh med band.
Som koncertnavn er Søren Krogh altid en stor musikalsk oplevelse, og selv om arven som historiefortæller kan være tung at løfte, så formår han bare med sine historier og sange at komme hele vejen rundt: Det er først og fremmest sjovt, det er nærværende og det er historier som publikum genkender sig selv i. Ekstra Bladets legendariske anmelder, Peter Nørgaard skrev: "Så længe der findes folk som Hausgaard, Olsen og Krogh er den musikalske verden i Danmark ikke helt af lave".

Krogh har med sine mere end 2000 koncerter og 10 albums fastslået sin status som en af branchens bedste historiefortællere. "En koncert med mig er altid én del historier og én del sange. Og sådan bliver det nok ved med at være, fordi uden historier ingen sange, og uden sange ingen historier; så enkelt kan det vel siges", siger Søren Krogh selv.

Koncerten i Randers bliver en musikalsk rejse i Vendsyssel, der tager udgangspunkt Kroghs sange, der udspringer heroppe.

I 2022 udkom albummet Havtornland. "Der kommer til stadighed flere sange til mig, der kredser om Vendsyssel. Jeg ved ikke helt, hvorfor det er blevet sådan. Men det er jo på en eller anden måde dét, jeg kender bedst, og så falder det nok meget naturligt at skrive om det", fortæller Krogh fra sit værksted i Lønstrup og fortsætter: "Vendsyssel er et skatkammer af historier om mennesker, skæbner og gamle buddies. Så det er jo bare at at skrive sangene om dem", fortæller Krogh og fortsætter: "Danacana kalder vi stilen – dansk americana".

Ud over Søren Krogh selv som vokal og på guitar og mandolin består bandet af Janus Bechmann på guitar, dobro og banjo, Thyge Van Dassen violin, Dennis Ahlgren bas og Jens Kr. Dam trommer.

En god afslutning på folkemusik-året 2023!

Mere information på https://www.folkemusikiranders.dk/arrangementer/



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Randers

Tirsdagens strømpris
Tirsdagens strømpris
Randers
Ny type forløb i Medicinsk Afdeling i Randers skal afhjælpe unødige indlæggelser
Ny type forløb i Medicinsk Afdeling i Randers skal afhjælpe unødige indlæggelser
Randers
Ferie Camp for landets værestedsbrugere kommer igen til Randers
Ferie Camp for landets værestedsbrugere kommer igen til Randers
Randers
Ny kortfilm optages i Randers
Ny kortfilm optages i Randers
Randers
Luna synger ny, dansk musik i Enghøj Kirke
Luna synger ny, dansk musik i Enghøj Kirke
Randers
Vær med til at gøre en forskel for landdistrikterne
Vær med til at gøre en forskel for landdistrikterne
Randers
Verdos bestyrelse godkender fjernvarmeprojekt i Assentoft
Verdos bestyrelse godkender fjernvarmeprojekt i Assentoft
Randers
Syng dig gennem dansktoppens historie på Randers Bibliotek
Syng dig gennem dansktoppens historie på Randers Bibliotek
Randers
Land, vand eller kaos ved Randers Fjord
Land, vand eller kaos ved Randers Fjord
Randers
Nyt bæredygtigt lys i Underværkets Store Sal
Nyt bæredygtigt lys i Underværkets Store Sal
Randers
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder