Annonce
Del på Facebook   Print siden

Årets Pinsefisk 2020

Østjyllandidag
Fredag 22. maj 2020 kl. 13:18

Årets Pinsefisk 2020


Pinsen nærmer sig med hastige skridt. Hos din fiskehandler er pinse lig med pinsefisk. Derfor har Danmarks Fiskehandlere traditionen tro kørt en afstemning på deres facebookside, hvor forbrugerne har kunne stemme på hvilken fisk, der skulle løbe af med sejren som Årets Pinsefisk 2020.

Der var fem fisk med i kapløbet om den ærefulde titel – og det blev altså pighvarren, der løb med sejren.

Pighvarren er en venstrevendt fladfisk med pigge på ryggen. Det er den næststørste fladfisk i Danmark.

Pighvarrens kød er utrolig lækkert og fast med masser af smag – af mange regnes den for en helt særlig spise.

Årets Pinsefisk er en af dansk kulturs nyere madtraditioner, der hylder forskellige danske sæsonfisk og glæden ved det fælles måltid. Ved alle højtider i Danmark er der spisetraditioner forbundet. Påsken har lammet, St. Bededag har varme hveder, julen har anden og nytåret har torsken. Pinsen havde imidlertid i mange år intet måltid, man forbandt den med. Det satte, nu afdøde, biskop over Roskilde Stift Jan Lindhardt sig således for at ændre. I 1999 kontaktede han Danmarks Fiskehandlere med idéen om at få danskerne til at spise fisk i pinsen. I 2000 blev Årets Pinsefisk kåret for første gang.

Danmarks Fiskehandlere glæder sig til at byde pighvarren velkommen som Årets Pinsefisk – og de glæder sig naturligvis også til at fortælle forbrugerne om denne lækre fisk. Vi giver dig her en lille appetitvækker i form af en opskrift med pighvar.

Grillet pighvar med asparges og rejer

Du skal bruge:
Til 4 personer

400 g pighvarfilet uden skind
100 g pillede rejer (evt. fjordrejer)
1 bundt hvide asparges
1 bundt grønne asparges
100 g spæde salatblade
1 spsk. olivenolie
Saft af ½ citron
Salt og peber
1 håndfuld blandede krydderurter (f.eks. kørvel, dild, purløg, basilikum og persille)

Tilbehør:
Små kartofler
Godt brød

Sådan gør du
Skræl de hvide asparges, og knæk enderne af både de hvide og de grønne asparges.

Kog aspargesene 3-4 minutter i letsaltet vand.

Skyl og tør salaten.

Pisk olie og citronsaft sammen, vend salaten i dressingen, og smag til med salt og peber.

Fordel salaten på fire tallerkener, og læg aspargesene oven på.
Pensl pighvarfileterne med lidt olie, og steg dem på en meget varm grill eller grillpande – vend ikke fisken om, før den har fået et flot grillmønster på den ene side.

Læg den grillede fisk oven på asparges og salat.

Vend krydderurterne i salatskålen, så de også får lidt dressing, og kom en top på hver portion fisk.

Drys fjordrejerne over hver portion.

Servér med små kartofler og godt brød.

Tip: Er det svært at opdrive fjordrejer, så brug i stedet almindelige rejer.

Kilde til opskriften: www.2gangeomugen.dk



© Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Østjyllandidag

Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Advarsel til forældre: Ny trend med tørshampoo vækker bekymring
Østjyllandidag
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Vil du se det nyeste og bedste indenfor entreprenørmaskiner?
Østjyllandidag
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Samarbejdet mellem Sorelle og FLAPH: En hyldest til fællesskab og bæredygtighed
Østjyllandidag
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllands Politi: Tøm bilen før tyven gør!
Østjyllandidag
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Randers Kommune støtter X Factor-finale med 700.000 Kroner: Arena Randers håber på balance
Østjyllandidag
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Status på jordskredet ved Nordic Waste
Østjyllandidag
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Hvis du skal til Aarhus i dag: Midttrafik indsætter flere bus- og letbaneafgange til kongebesøg
Østjyllandidag
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Godt nyt til pendlerne: Nu udvides første stykke af E45 ved Aarhus
Østjyllandidag
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Alvorligt færdselsuheld på Stillingvej
Østjyllandidag
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
73 stormrelaterede anmeldelser i politikredsen
Østjyllandidag
Tilbudsaviser og magasiner m.m:
Regionale nyheder