Spillere, tilskuere og mange af klubbens medlemmer trippede utålmodigt i søndagssolen, da regnemaskinerne glødede efter minigolfens mesterskabsturnering. Første runde kunne udpege en vinder, men hele 3 spillere kæmpede indædt om 2. pladsen med samme score, så de måtte ud i endnu en dyst. Den fandt sin vinder, mens de to andre spillere måtte tage endnu en dyst for at finde 3. pladsen. Tålmodigheden blev trukket til det yderste.
Vinderne af hver et gavekort til Memphis Mansion, der også i år har støttet klubbens mesterskabsspil blev efter de ekstra omspil: 3. pladsen nappede Caroline Sørensen, nr. 2 Janni Schnoor og øverst på podiet Karsten Madsen.
Knap 3000 spil blev det til på de 10 dage minigolfbanerne var åbne. Vi sender en stor tak til de mange gæster for deres opbakning, til kommunen for at give os plads til at gennemføre minigolfen i Randers Festuge, til vore mange banesponsorer, og selvfølgelig også et skulderklap til de mange klubmedlemmer og ledsagere fra Y’s Men klubberne ‘Niels Ebbesen’ og ‘Kronjylland’ for deres frivillige indsats. Festugens indsats sender mange gode penge i klubbernes projektkasser til varmende donationer lokalt og internationalt.
Læs også: