Job

Aage Vestergaard Larsen A/S søger teamleder til ny produktionslinje

Om jobbet:

Aage Vestergaard Larsen A/S søger teamleder til ny produktionslinje
8. marts 2024
Af Redaktion

Aage Vestergaard Larsen A/S i Mariager starter en ny produktionslinje/pelleteringsanlæg op og søger derfor en teamleder, som kan sikre et højt kvalitetsniveau samt bevare overblikket og sørge for sammen med teamet at får produktionen til at glide smidigt og effektivt.

Arbejdet består af opstilling/indkøring samt produktion på vores ny produktionslinje/pelleteringsanlæg. Anlægget vil køre i døgndrift fra mandag til fredag, du kan derfor selv vælge om du vil på dag-, aften- eller nathold. Oplæring vil foregå på daghold.

Som teamleder bliver du en vigtig spiller i forhold til udvikling og optimering af vores produktion.
Du vil deltage i drifts- og produktionsmøder, og du refererer direkte til produktionschefen.

Om dig:

Du har erfaring fra en produktionsvirksomhed evt. udannet plastmager eller tidligere arbejdet indenfor plastindustrien vil være en fordel men ikke et krav.

Som person er du:

Struktureret og god til at følge op på mål og planer
Teamplayer med gode kommunikationsevner og respekt
Ansvarsfuld og handlekraftig, hvis der er behov
Du, trives med at gå forrest
Synlig, motiverende og udviser engagement
Du har truck-certifikat og erfaring med truckkørsel
Du har flair for at arbejde på PC

Hvad tilbyder vi?

En travl og dynamisk arbejdsplads med 60 dedikerede kollegaer, hvor arbejdsmiljø og sikkerhed er noget, vi prioriterer højt. Arbejdstiden er 37 timer/uge

Ansøgning og kontakt

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning til HR- og Økonomichef Kasper Knudsen på kk@avl.dk.

Vi holder løbende samtaler og lukker stillingen, så snart de rette medarbejdere er fundet.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Produktionschef Jørn H. Knudsen, på tlf.: 40 85 89 73

Vi glæder os til at høre fra dig.

Om Aage Vestergaard Larsen A/S

Aage Vestergaard Larsen A/S har siden 1972 genanvendt plast, og virksomhedens 60 medarbejdere håndterer årligt 15.000 tons plastaffald, hvor 97% kommer tilbage til den plastproducerende industri som en ny plastråvare.  I dag er Aage Vestergaard Larsen A/S nordens største genanvender med speciale inden for mekanisk genanvendelse.

Børnehuset Tryllefløjten søger nye pædagoger: En unik mulighed for at arbejde med pædagogik

Læs også: Børnehuset Tryllefløjten søger nye pædagoger: En unik mulighed for at arbejde med pædagogik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev