Vi søger en regnskab/økonomichef
Aage Vestergaard Larsen A/S er en af Nordens mest vidende omkring genanvendelse af plast i høj kvalitet, indenfor mekanisk recycling og er certificeret i ISO 9001 og 14001.
Dine primære opgaver vil være at:
– Udarbejdelse af Ledelsesinformation, herunder interne -månedsregnskaber og budgetter
– Udarbejdelse af årsregnskab i samarbejde med revisor
– Medvirke til høj datavaliditet som beslutningsgrundlag
– Dataopsamling og dokumentation ifm. den grønne omstilling
– Daglig ledelse af økonomi
– Løsning af daglige opgaver i tæt samarbejde med kollega i økonomiafdelingen
– HR ansvarlig i samarbejde med adm. direktør
– Løsning af IT-problemstillinger i samarbejde med ekstern samarbejdspartner
– Projektafrapportering
– Ad hoc økonomiopgaver, herunder deltagelse i relevante tværfunktionelle arbejdsgrupper
Som person forestiller vi os, at du besidder gode samarbejdsevner og kommunikationsevner samt være analytisk orienteret. Du skal kunne sætte dig ind i virksomhedens processer med fokus på yderligere digitalisering og automatisering, samt være en økonomisk sparringspartner for resten af organisationen. Din uddannelse er ikke afgørende – det vigtigste er at dit engagement til at arbejde med ovenstående er til stede. Har du erfaring med Navision og PowerBI, vil dette være en fordel.
Vi tilbyder:
En selvstændig og spændende stilling i en dynamisk virksomhed med varierende og udfordrende opgaver, hvor lønnen vil matche dine kompetencer. Du vil i din stilling rapportere til den adm. direktør.
Ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte adm. direktør Palle Kristiansen på plk@avl.dk eller på telefon 24 66 73 17.
Mail venligst ansøgning og CV mærket Regnskab/Økonomichef til plk@avl.dk snarest og senest 28. august 2022.
Ansøgningerne vil løbende blive behandlet, og jobsamtaler ligeledes afholdt løbende.