Del på Facebook   Print siden

Åbningsfest for Danmarks digitale festival 7. maj

Forside
Søndag 5. maj 2019 kl. 16:00

Åbningsfest for Danmarks digitale festival 7. maj

Mennesket skal være centrum i samfundets digitalisering.

Digitaliseringen påvirker alle - store som små, privatpersoner som produktionsvirksomheder. Derfor inviterer Danmarks digitale festival, IWDK, både børn og nørder, virksomheder samt resten af Danmark til at opleve og diskutere de digitale muligheder, som i disse år langsomt bider sig fast i alle aspekter af privat- og erhvervslivet. Festivalen skydes i gang 7. maj ved åbningsfest på Aarhus Rådhus.

Hvordan sikrer vi, at digitaliseringen af samfundet forløber på en måde, hvor både borgere og virksomheder får gavn af den, men hvor vi hverken sætter privatlivets fred eller kontrollen med teknologien over styr? Dét, og mange flere spørgsmål, vil i næste uge blive diskuteret på Danmarks digitale festival IWDK (Internet Week Denmark), som løber af stablen i Smilets By, Aarhus.

Festivalens danner rammen om mere end 100+ arrangementer, hvor over 8000 deltagere gennem talks, paneldebatter, seminarer, workshops, hackathons og udstillinger vil kunne diskutere og opleve alt fra børns digitale dannelse til små- og mellemstore virksomheders brug af nye teknologier. Alt sammen under temaet Digital Change // Change Digital.

- Digitaliseringen er til tider blevet omtalt lidt som et tveægget sværd. For mens digitaliseringen af samfundet, og de værktøjer som er fulgt med, giver os noget nær uanede muligheder for at være innovative og i konstant kontakt med hinanden på kryds og tværs, så er skyggesiderne mindst lige så virkelige. Vi er nødt til at diskutere, hvordan vi kan dæmme op for ting som fake news, udnyttelse og lækage af private oplysninger og spredning af hadefuldt indhold uden at gå på kompromis med de positive sider af den digitale udvikling. Og det er dét vi vil med IWDK - sætte fokus på, hvordan alle mennesker i samfundet kan drage gavn af de teknologiske muligheder samtidig med, at vi er bevidste om faldgruberne og hvordan de påvirker os, lyder det fra Louise Overgaard, projektleder for IWDK.

At digitaliseringen skal tages alvorligt, understreges også af årets hovedtalere ved åbningsfesten. Eksempelvis har den amerikanske serieentreprenør og digitaliseringsfortaler Andrew Keen sammenlignet nutidens digitalisering med 1700- og 1800-talets industrielle revolution. Han fremhæver blandt andet uddannelse, demokrati og borgerinddragelse, som vigtige elementer i en vellykket digitalisering. Fra erhvervskvinden og formand for DJØFs TechDK Kommission, Stine Bosse, lyder det, at vi skal formulere strategier for, hvordan vi på ordentlig vis regulerer og fremmer den teknologiske udvikling, så vi skaber et samfund i balance - frem for et A- og B-hold.

En festival for alle
Festivalen er som tidligere år et mix af arrangementer målrettet både erhvervsfolk og hr. og fru Danmark. Fra erhvervsrettede arrangementer som startup-udfordringen "The Chinese Internet Revolution", hvor kinesiske og danske iværksættervirksomheder dyster om den bedste ide, og "Digital transformation i danske SMV'er", hvor der fokuseres på brugen af nye teknologier til at styrke de små og mellemstore virksomheder til Droneræs på Dokk1 og diskussioner om, hvordan vi fremover sikrer, at børn og unge kan arbejde kreativt med it og samtidig bliver digitalt dannede. Der er også plads til de store samfundsorienterede snakke, som når blandt andre Facebooks politiske chef for Norden og Benelux, Martin Ruby, og medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard (V) diskuterer muligheder og problematikker ved digitaliseringen.

- Årets arrangementer vil bringe os alle tættere på teknologien og omfatte drone-ræs, de altid populære Coding Pirates, robotter, e-sport, kunstig intelligens og meget mere. Der vil være fokus på, hvordan vi sørger for, at næste generation kan begå sig i fremtidens digitale samfund. Start ups og iværksættere vil blive klogere på, hvordan de får et ben ind i den digitale verden i Kina. Og IT-virksomheder vil få et indblik i, hvordan de løser problemstillingen om manglende kvalificerede it-medarbejdere. Kort sagt, der er noget for alle, lyder det fra Louise Overgaard.



Skriv din kommentar:
Alle felter skal udfyldes!

Kommentar:
 
Navn:
 
Indtast
bogstaverne:
ÆØÅ
  - dette er for at undgå spam.

© Copyright 2021 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale.

Forside

Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Få fuldt udbytte af havens grønne glæder
Forside
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Orkla planlægger at tilbagekalde alle HUSK produkter i samarbejde med myndighederne
Forside
Dødsfald
Dødsfald
Randers
Så stoppede festen
Så stoppede festen
Forside
Lug, beskær og plant i efteråret
Lug, beskær og plant i efteråret
Forside
Lager/Produktionslokaler udlejes
Lager/Produktionslokaler udlejes
Forside
Mand flygtede fra færdselsuheld
Mand flygtede fra færdselsuheld
Forside
Godt nytår fra DMI
Godt nytår fra DMI
Forside
Rigtig godt nytår!
Rigtig godt nytår!
Forside
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Fremtidens luftfart kræver store omvæltninger
Forside
Ved at skifte til mere bæredygtigt brændstof som electrofuels, foretage
Tilbudsaviser og magasiner m.m:


Regionale nyheder