 Fredag 19. april |
Seneste artikler
Døgnets mest læste
Ugens mest læste
Del på Facebook 
Print sidenÅBENT BREV TIL RANDERS BYRÅD fra Østbroen – Liste til KV
KV21Tirsdag 6. april 2021 kl. 11:50
.
Randers Kommune gældsætter sig selv hvis man via et nyt arealudviklingsselskab overfor 3. part kontraktligt forpligter sig til at etablere Klimabroen.
Randers Kommune spiller højt spil, med risiko for store nedskæringer på kernevelfærden, i bestræbelserne på at etablere Byen til vandet.
På udviklingsudvalgets dagsorden d. 8/4-21 er sag nr. 47, som kræver ALLE´s opmærksomhed
(se https://dagsordener.randers.dk/vis?id=7a75e3d4-9762-4ff2-8fb5-f3f0984c2a57&punktid=98e820ec-0817-4
5e6-a294-dbef53961bae).
Hvis borgerne og politikerne først nu begynder at se konsekvenserne af Byen til Vandet - og specielt for de politikere som tror, at de kan ændre på det, de har vedtaget, så kræver det fokus på, hvad det er Kommunen
og Byrådet er ved at vedtage.
Når Venstres Borgmesterkandidat Christian Brøns, udsendt som front-figur og talerør for Borgmesteren og forvaltningen, står på TV2Øj primetime og fortæller at de 14 mio. kr. er så vigtige for økonomien i
realiseringen af Byen til Vandet, og derfor ikke kan undværes fordi økonomien er presset, og hvis Pakhuset ikke nedtages og laves til byggeretter for kommende boliger, ja så vil det koste besparelser på
kernevelfærden med fyrede pædagoger og SOSU - assistenter, så er det på tide at vågne op og sætte foden ned.
Mener I, at det er ordentlighed og økonomisk ansvarlighed?
Det nye - og mest skræmmende er, at kommunen nu laver et areal-udviklingsselskab.
Et selskab som forpligtiger sig til at udvikle Byen til Vandet, og præcis i den form som udviklingsplanen blev vedtaget d. 7/9-2020. Altså, der kan ikke ændres så meget som et komma, for ellers vælter den økonomiske plan, som i forvejen giver underskud, og så koster det velfærd og basale kerneydelser.
Det nye, som så er endnu værre er, at Kommunen nu også vil yderligere gældsætte sig med kontraktlige forpligtelser overfor 3. part på etablering af Klimabroen og borgerrettede funktioner for at tilgodese private
tilbudsgivere i deres desperate proces med realiseringen af Byen til Vandet.
Citat fra dagsordenen for udviklingsudvalgets møde d. 8/4-21:
Det indgår som en forudsætning i udbudsmaterialet, at Randers Kommune etablerer Klimabroen som planlagt, at Randers Kommune sammen med Verdo og Randers Havn samarbejder om at
realisere udviklingsplanens scenarie B, hvor Verdos kraftværk senest i 2036 afløses af andre produktionsformer og dermed ikke udgør en barriere for byudvikling i området, og at Randers Kommune forpligter sig til at etablere en borgerrettet funktion i et lejemål på markedsvilkår i
bygningen "Bolværket" på de indre havnearealer.
Disse forhold indarbejdes i materialet for at reducere risiko for tilbudsgiverne og for dermed at opnå den bedst mulige værdiansættelse af arealerne under de givne forhold.
Specielt Klimabroen er meget kontroversiel, for vi snakker altså om forpligtende udgifter på minimum 552 mio. kr. iflg. kommunens egne del regnskabstal.
Penge som Randers Kommune ikke har, eller på nogen måde har opsparet, ej heller i 2028.
Kommunen og Byrådet har ellers argumenteret for, at Klimabroen ikke er en del af ”Byen til vandet”, og det ses bl.a. i Byrådet åbne spørge tid, hvor følgende spørgsmål er stillet og følgende svar givet
(se https://dagsordener.randers.dk/vis?id=869dc19e-fbee-420e-9732-24b07a0b6831&punktid=f880aa36-6376-
4c98-b682-f1704d4e5158):
Spørgsmål:
Da det jo er Lov at Kommuner ikke må udvikle med udsigt til underskud, og Klimabroen er en forudsætning for udviklingen af Byen til Vandet, hvordan vil Borgmesteren så redegøre for lovligheden af at undlade Klimabroen i Økonomien for Byen til Vandet?
Mener Borgmesteren ikke, at det er en omgåelse af LOV at udelade udgifterne til Klimabroen, da den jo netop er en forudsætning for Byen til vandet, og i stedet at forsøge at skjule omkostninger i andre kommunale
økonomi kasser?
Svar:
Afslutningsvis spørges til sammenhængen mellem byudviklingsprojektet Flodbyen og Klimabroen. Her er det korrekt, at der er tale om to adskilte økonomier i kommunen, idet byudviklingsprojektet ses for sig, og at Klimabroen finansieres af en særskilt opsparing påbegyndt i
Budget 2018-2021.
I forhold til Klimabroen er det samtidig et politisk ønske, at mulighederne for at opnå statslig medfinansiering eller lånemulighed afsøges.
Nu er økonomierne pludselig ikke længere adskilte, fordi Kommunen nu forpligter sig til etableringen af broen, ved at man kaster Klimabroen ind i udviklingen af Byen til Vandet som en kontraktlig forpligtelse, der
ikke er dækning for i Byen til Vandets projektøkonomi?
Kommunens fremgangsmåde er på dybt vand, for hvorfor skal en kommune reducere en privat investors risiko? Og så sker det med en kommunal forpligtigelse som etableringen af en Klimabro til minimum 552 mio. kr. En udgift til en Klimabro som ellers ligger udenfor Byen til Vandets projektøkonomi, så ændre det jo forudsætningerne og med en betydelig risiko for, at regningen ender ved borgerne i store massive
besparelser på kommunens normale kerneopgaver.
Det er meget kontroversielt, at kommune og byråd leger ejendoms-udviklere med højrisiko og garanti for kommunale forpligtelser, og vi tvivler på om det overhovedet er lovligt?
En ting ligger dog helt fast, det er ikke økonomisk ansvarligt - og det bør anstændigvis stoppe nu, ved udviklingsudvalgets behandling og forhåbentlige afvisning af forslaget.
Kravet om, at kommunen skal handle økonomisk forsvarligt betyder, at kommunen ikke lovligt kan opkøbe grunde, som den ikke har udsigt til at kunne videresælge uden tab, ligesom det ikke vil være lovligt at
byggemodne grunde, når det må forudses, at de til byggemodningen anvendte udgifter ikke vil kunne inddækkes ved salg
(se https://www.retsinformation.dk/eli/retsinfo/1990/60639).
Når Randers Kommune har gjort alt for at holde Klimabroen uden for de økonomiske rammer for Byen til Vandet, i høringsfaser og rapporter, så er det jo netop sket fordi, at økonomien på ingen måder hænger
sammen når investeringer i Klimabroen medtages, og at kommunen dermed kunne vise, at Byen til Vandet var et projekt i økonomisk balance.
Kommunen og politikerne har endda lavet udmeldinger på, at det er ok
med et mindre underskud i Byen til Vandet, men at det bare skal balancere og gå i nul - og det er endda uden Klimabro.
Når så Randers Kommune nu, som en del af en bindende kontrakt med 3. part, forpligter sig til at etablere Klimabroen, så er det jo ikke længere en udgift der ligger uden for projektet Byen til Vandet.
Og dermed strider hele projektet imod Kommunalfuldmagten om økonomisk ansvarlighed.
Men det stopper desværre ikke her, for der ligger ufattelig mange andre uforudsete udgifter, både i Byen til Vandet udviklingsplanen men ikke mindst ubesvarede elementer som er en konsekvens af Klimabroen, som
endnu ikke er belyst.
Elementer som f.eks.:
Hvad sker der med trafikken nord for Udbyhøjvej?
Trafiksaneringer i Kristrup?
Støjsikring af Clausholmvej?
Støjsikring af Dronningborg, ja selv støjsikring af Klimabroen er udgifter som endnu ikke er med i projektet?
Det næste der vil få borgerne op af stolene og økonomien til at vakle endnu mere er, når kommunen vil fjerne andre kultur og fritidsaktiviteter, der netop skaber værdi for borgerne i form af mindeankeret, sejl-klubberne, bådpladserne, Restaurant Sejlklubben, ingen regatta, ingen dronninge skib mere, Hvad så, er det virkelig det borgerne ønsker, det bliver så trist!
Hvad så, hvis Verdo alligevel ikke flytter, men forbliver på havnen, så er realiseringen af scenarie B jo ikke opfyldt, og så vil det slå et endnu større hul i den skrøbelige økonomi?
Hvad så, når det går op for Randers Kommune, at de ikke kan udvikle på Brotoftens arealer, fordi de strider imod den gældende kommuneplan.
Hvor skal der så skæres på de kommunale budgetter?
Eller hvad med de planlagte boligkvarterer i Tøjhushavekvarteret, der overskrider gældende kommuneplanrammer med bebyggelsesprocenter fra nuværende 80 til 380%.
Hvor skal der så skæres ned?
Hvad så, hvis Kommunen ikke kan få Vandmiljø Randers til at betale for dæmningen, og de 78,5 mio. kr. skal findes andetsteds for realisering af Klimabroen? Hvor skal de mange penge så findes?
Havde kommunen så bare forpligtet sig til at klimasikre Randers midtby og de nye boliger i Byen til Vandet, så havde en forpligtelse måske været mere rimeligt, da man ikke må bygge under kvote 3 alligevel.
For eksempel en sikring af Randers midtby for stormflod som beskrevet i Niras rapporten fra 2010, det ville det have været en anden snak, men det gør man ikke, man forpligtiger sig til en Klimabro!
Hvorfor er det lige, at kommune og byråd har så travlt med at realisere Byen til Vandet for enhver pris i et valgår, som noget af det aller sidste man forsøger at haste igennem inden KV21?!
STOP PROCESSEN – inden I gældsætter kommunen med et fantasi projekt og forpligtelser med tvivlsom lovhjemmel til.
| © Copyright 2024 RANDERSiDAG.dk. Denne artikel er beskyttet af lov om ophavsret og må ikke kopieres eller på anden måde videreudnyttes uden særlig aftale. |
KV21
