Verdens største hjernepris går til forskning i berøring og smerte

Pris til forskere fra USA og Sverige

The Brain Prize 2026 – som i pressemeddelelsen beskrives som verdens største hjerneforskningspris – tildeles professorerne David Ginty (USA) og Patrik Ernfors (Sverige). De får prisen for banebrydende forskning i, hvordan nervesystemet registrerer og bearbejder berøring og smerte.

Ifølge Lundbeckfonden har deres arbejde været med til at “omskrive lærebøger” og åbnet nye muligheder for at udvikle mere målrettede behandlinger mod blandt andet kroniske smerter og hypersensitivitet.

Hvorfor berøring og smerte betyder så meget

I pressemeddelelsen fremhæves det, at berøringssansen hjælper os med alt fra at mærke en let brise til at føle formen på genstande i hånden – og med at styre vores bevægelser og reagere på omgivelserne.

Samtidig er smerte, selvom den kan være ubehagelig, et vigtigt advarselssystem, der beskytter os mod skade. Når sanserne ikke fungerer normalt, kan det ifølge Lundbeckfonden føre til alvorlige tilstande som hypersensitivitet og kroniske smerter, der påvirker mange mennesker.

Har kortlagt mekanismerne fra hud til hjerne

Selvom området har været forsket i i mere end 150 år, fremhæver pressemeddelelsen, at Ginty og Ernfors har revolutioneret feltet. De har blandt andet identificeret de mekanismer, der omdanner berøring, vibration og tryk på huden til nerveimpulser.

De har også kortlagt, hvordan signalerne sendes videre til rygmarven, hvor de bearbejdes, før de fortsætter til hjernen – hvor oplevelsen af berøring og smerte bliver til, sammen med de følelsesmæssige og adfærdsmæssige reaktioner.

Komitéformand: “En køreplan for at forstå normal berøringssans”

Professor Andreas Meyer-Lindenberg, som er forperson for The Brain Prize Selection Committee, peger på, at arbejdet har givet forskningen nye redskaber og en mere præcis forståelse af sansesystemet:

”Sansesystemet er afgørende for vores oplevelse af kroppen og grænsen mellem os selv og omverdenen. Det gør det muligt for os at registrere og fortolke berøring, smerte, kløe og temperatur. Vores evne til dette afhænger af mange forskellige typer sensoriske nerveceller, støtteceller og præcist organiserede kredsløb i rygmarv og hjernestamme. Ved at identificere og kategorisere forskellige typer sensoriske neuroner, koble dem til bestemte målorganer og signalveje samt udvikle nye genetiske og molekylære værktøjer har deres arbejde skabt en køreplan for at forstå normal berøringssans. Samtidig har de gjort det muligt bedre at identificere, hvad der går galt ved lidelser som kroniske smerter samt hyper- og hyposensitivitet.”

Lundbeckfonden: Håb for patienter med kroniske smerter

Lundbeckfondens administrerende direktør Lene Skole fremhæver i pressemeddelelsen, at berørings- og smertesansen ofte bliver undervurderet – og at forskningen giver nyt håb for patienter:

”Vores evne til at føle berøring og smerte er måske den mest undervurderede af vores sanser. Den gør os i stand til at fornemme vores egen krop og oplevelsen af samspillet med verden omkring os. Uden dén ville vi føle os afskåret fra kroppen. Det er svært at forestille sig, og for virkelig at forstå, hvor grundlæggende den er, behøver vi blot at se på, hvad der sker, når berørings- og smertesansen ikke fungerer normalt. De fundamentale nye indsigter i neurovidenskaben bag berøring og smerte, som Patrik Ernfors og David Ginty har leveret, er helt enestående og giver håb for patienter, der lever med lidelser som kroniske smerter. Det er en stor glæde at tildele disse fremragende forskere The Brain Prize 2026.”